Trumps fredsråd handler om rå magt, ikke om ret

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er ikke ofte, at jeg er enig i lederartikler i JP, men må gøre en undtagelse med Bo Heimanns leder den 22. januar: ”At kalde det et fredsråd er nærmest en hån mod freden”. Dog ville jeg have undladt ordet »nærmest«.

For man kan da ikke bygge en harmonisk verden under ledelse af et ”fredsråd”, som alene synes at komme til at bestå af mænd med store egoer – med den mest skamløse, Trump, i spidsen og med vetoret.

Det er jo en forkastelse af både staters ligeberettigelse, folkeretten og menneskerettighederne at specifikt invitere ledere som Lukasjenko (Belarus), Orbán (Ungarn), Netanyahu (Israel), Putin (Rusland) og Mohammed Bin Salman (Saudi-Arabien) til at tage vare på menneskehedens interesser.

Som det fremgår af lederartiklen, kommer ”fredsrådet” fra en plan for Gaza fra oktober, som der senere blev nikket til i FN’s Sikkerhedsråd. FN har imidlertid aldrig givet noget mandat til, at ”fredsrådet” skulle udvide sit arbejdsområde til hele verden.

Det er også vigtigt at forstå, at tankegangen bag ”fredsrådet” er at udskifte en politisk tankegang med en forretningsmæssig. Det kan nemmest illustreres med planerne for Gaza, hvor lanceringen i Davos og billedsiden handlede om skyskrabere langs Middelhavet – og ikke om det palæstinensiske folks bredt anerkendte krav på selvbestemmelse, egen stat og frihed fra israelsk kontrol.

Det enkelte menneskes ret til ligeværdighed, til nationalitet og statsborgerskab og til alle andre rettigheder, som møjsommeligt er bygget op af og med FN synes ikke at tælle for Trump. For ham defineres menneskers værdi øjensynligt af deres velstand eller af deres magt. Et helt andet menneskesyn, end hvad der i 80 år har været en hjørnesten i FN.

Mit håb er, at Trumps initiativ, som nu også er blevet afvist af f.eks. Tyskland, Italien, Spanien og Canada, kan få ordentlige lande og borgere til at rykke sammen om verdensorganisationen FN, som er en del bedre end sit rygte.

Desværre har mange lande de senere år prioriteret at forfølge særinteresser og støtte tvivlsomme venner og allierede frem for konsekvent at bakke op om de folke- og menneskeretlige principper, som FN er bygget på. Men måske har Trump nu illustreret behovet for at bakke mere helhjertet op om de globale institutioner – da alternativet tydeligt er skræmmende.