Flere børn i Danmark? Giv studerende dagpenge under barsel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De rige har mange glæder, de fattige får mange børn. Sådan lød det engang. I dag er det anderledes. For i dag er der ingen, der får mange børn længere, og én af forklaringerne er, at økonomi og fertilitet hænger sammen, og det er blevet unødigt svært at være børnefamilie i Danmark.

De seneste år har vist, hvor hurtigt den politiske dagsorden kan skifte. Alligevel er der ét problem, som bliver ved med at vende tilbage: de faldende fødselstal.

Gang på gang har der været politisk opmærksomhed og gode intentioner, men debatten har også haft en tendens til at glide i baggrunden.

Men det går problemet ikke væk af, og det ændrer ikke på det faktum, at færre får børn, og at en del af forklaringen er de rammer, vi har indrettet samfundet efter, som i stigende grad arbejder imod familielivet.

Derfor bør vi se på, hvordan børn og familieliv også kan passe ind tidligere i livet. Et oplagt sted at starte er økonomien under barsel for studerende.

Privatøkonomien spiller en afgørende rolle for, hvornår – og om – danskerne får børn. For de fleste er det hverken biologien eller lysten, der er problemet, men usikkerheden. I dag fødes der i gennemsnit lige under 1,5 barn pr. kvinde i Danmark, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget markant – fra omkring 24 år i 1970’erne til tæt på 30 år i dag.

Forskning peger på, at det ikke er tilfældigt. En analyse fra Rockwool Fonden viser, at en væsentlig del af faldet i fødselstallene kan forklares økonomisk. Faldet er størst blandt kvinder med kort uddannelse, mens kvinder med længere uddannelser næsten har samme sandsynlighed for at få børn som før finanskrisen.

Økonomisk robusthed gør altså en forskel.

Finanskrisen og årene efter ramte unge voksne hårdt. Lønningerne stod stille, boligpriserne steg, og arbejdslivet blev mere usikkert netop i de år, hvor beslutningen om at få det første barn typisk træffes.

Lægger man det sammen med nutidens høje boligpriser og inflation, er konklusionen svær at komme udenom: For mange er det blevet rationelt at vente med at få børn – eller helt at lade være.

Hvis problemet er manglende økonomisk tryghed, giver det ikke meget mening at lede efter løsninger, der ikke adresserer netop dét.

Der er meget ved samfundsudviklingen, som både er naturlig og positiv. Flere tager uddannelse, flere etablerer sig senere på arbejdsmarkedet, og kvinder har – heldigvis – større frihed til at forme deres liv. Og forhåbentlig tager endnu flere en uddannelse i fremtiden.

Men biologien følger ikke automatisk med samfundsudviklingen. Fertiliteten falder gradvist fra 20-årsalderen, og det gør det sværere at få de børn, man måske egentlig ønsker.

Det gør studietiden til et overset, men afgørende sted at fokusere. Mange studerende er i 20’erne og begyndelsen af 30’erne – præcis den periode, hvor de biologiske forudsætninger er bedst. Samtidig er det en fase præget af lav indkomst og høj usikkerhed. Når studerende får børn, betyder barsel et liv på SU, mens barsel for forældre på arbejdsmarkedet betyder dagpenge eller fuld løn.

Det sender et tydeligt signal: Vent.

Og når mange venter, kan vi se det i fødselsraterne.

Derfor bør vi give studerende dagpengeret under barsel i stedet for SU. Det vil bringe vilkårene for studerende forældre tættere på dem, der gælder for forældre i beskæftigelse, og give børn født under uddannelse et mere ligeværdigt økonomisk udgangspunkt.

Dagpengeret til studerende på barsel er ikke hele svaret. Og det er heller ikke en billig løsning, men til gengæld et vigtigt skridt og investering i et samfund, der tager både økonomi og fertilitet alvorligt, og forstår, at de to ting hænger sammen.