Stop klynket, Støjberg. Lav sekulær lovgivning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg troede, at ramadanen først var om en måneds tid. Men klynkeriet kom tidligt i år.

I en video kalder Inger Støjberg det et problem, at IKEA sælger ramadan-pynt. Altså: En privat virksomhed laver varer til en kundegruppe, som gerne vil fejre en højtid – og håber selvfølgelig at tjene penge på det.

Det er ikke en lov, ikke en bekendtgørelse, ikke en offentlig kampagne. Det er ordinær og normalvis højrefløjshyldet kapitalisme.

Alligevel er Inger oppe i det røde felt og understreger, at »i Danmark fejrer vi kristne højtider«.

Nej. Det gør jeg ikke. Og hovedparten af befolkningen faktisk.

Vi holder da fri, når kalenderen giver mulighed for det, men det er ikke kristendommen, der driver os.

Ingers reaktion minder mig om min nevø, der i weekenden var gæst til sin storesøsters fødselsdag: Han måtte se hende svælge i gaver og opmærksomhed, og indimellem kunne man mærke, at det ikke lige passede ind i hans følelsesregister, så der kom lidt højlydt brok.

Hans undskyldning er, at han er fire år gammel. Og ikke trænet parlamentariker med årtiers erfaring.

Jeg forstår bekymringen for islam. Det gør jeg virkelig. Ramadanen indebærer for nogle børn lange fasteperioder, og i religiøse miljøer kan børn lære at overvåge sig selv af frygt for en overnaturlig autoritet, der kan læse deres tanker og dømme deres efterliv.

Men vi hjælper ikke de børn og unge ved at føre identitetspolitik mod deres kultur i form af pynt-forargelse. Det er ineffektivt, og det rammer forkert.

Hvis man vil bekæmpe undertrykkende religion, skal man gøre noget, der virker – ikke noget, der larmer.

Her er en konkret start: Staten understøtter i dag både frikirker og moskéer gennem skattefordele. Dermed er vi alle med til at finansiere trossamfund, som forskelsbehandler kvinder, fordømmer homoseksualitet eller legitimerer psykisk vold og negativ social kontrol.

Det er absurd, at fællesskabets penge kan gå til at undertrykke fællesskabets borgere.

Folk skal være frie til at tro, som de vil. Men vi andre bør være fri for at betale til det. Og hvis politikerne vil vise handlekraft, så lad dem droppe det klynkende symbolteater og lave politik for voksne: Fjern særfordele til trossamfund, ligestil ikke-troende livssyn, og stil klare krav, hvis man vil nyde godt af statens gunst – uanset om man kalder det kirke eller moské.