Søstre mod Vold og Kontrol har fået min disputats galt i halsen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kefa Abu Ras og Signe Bache fra Søstre mod Vold og Kontrol fremsætter i Jyllands-Posten den 18. januar en række fejlagtige påstande om min doktordisputats ”The Islamic Juridical Vacuum”.

I disputatsen undersøger jeg, hvorfor og hvordan islamiske skilsmisseråd opstår. Både dansk og international forskning viser, at muslimske religiøse ledere helst undgår at involvere sig i skilsmissesager. At sådanne råd alligevel opstår, kræver derfor en forklaring.

Den korte forklaring er, at de opstår grundet stor efterspørgsel, som i vid udstrækning er resultat af patriarkalske strukturer, hvori kvinder udsættes for vold og kontrol – herunder islamiserede former for vold.

For at undslippe disse ægteskaber henvender kvinderne sig ofte i desperation til islamiske autoriteter. Nogle forværrer kvindens situation, mens andre hjælper.

Islamiske autoriteter og skilsmisseråd, som hjælper kvinderne, kollapser ofte under arbejdsbyrden og grundet trusler fra vrede ægtemænd, der ikke ønsker at blive skilt.

Dermed forsvinder det islamiske skilsmisseråd, og kvinderne må nu i desperation søge til andre islamiske autoriteter – hun befinder sig med andre ord i et islamisk-juridisk vakuum (ikke et dansk-juridisk vakuum). Et vakuum, hvori skilsmisseråd kontinuerligt opstår og kollapser.

Det er afgørende at understrege, at jeg i disputatsen udelukkende beskriver, hvordan det islamisk-juridiske vakuum fungerer. Jeg foreslår ikke etableringen af islamiske skilsmisseråd og afstår eksplicit fra at diskutere politiske løsninger.

Et centralt – og for mange overraskende – fund er, at civilsamfundsaktører og danske myndigheder selv er med til at lægge pres på islamiske autoriteter for at få dem til at fungere som skilsmissedommere.

Søstre mod Vold og Kontrol er blandt de statsstøttede aktører, der i praksis henvender sig til islamiske autoriteter for at hjælpe kvinder ud af islamiske ægteskaber. Dette fremgår både af mit eget feltarbejde og af den evaluering, Als Research udarbejdede for foreningen i 2023.

Mariam Moskeen har eksempelvis siden 2016 udstedt et betydeligt antal islamiske skilsmisser – primært til voldsramte kvinder – ofte efter henvendelser fra civilsamfundsaktører og myndigheder. Det indikerer, at de leverer en efterspurgt service.

Mariam Moskeen udgør en blandt flere islamiske aktører, som Søstre mod Vold og Kontrol anvender i skilsmissesager. Indtil 2023 faciliterede Mariam Moskeen 14 skilsmisser for foreningen.

Jeg problematiserer ikke Søstre mod Vold og Kontrols praksis. De – ligesom andre aktører – handler i en situation uden reelle og gode alternativer. Hvis der fandtes bedre løsninger, ville ingen formentlig involvere islamiske autoriteter.

Søstre mod Vold og Kontrol henviser til straffelovens forbud mod fastholdelse i religiøse ægteskaber som løsningen på problemet. Trods dette er der rejst nul sager, siden paragraffens indførelse i 2021 – den fungerer nemlig ikke.

I vores 14 anbefalinger til regeringen nævnte Vinding og jeg – diplomatisk – islamiske skilsmisseråd som én mulig løsning, netop fordi det er den løsning, civilsamfund og myndigheder allerede bruger, og det er en løsning, som nogle af vores udenlandske kollegaer mener er god.

Det er imidlertid ikke vores anbefaling. Vores egentlige forslag gik derimod på alternativer, der ikke involverer islamiske autoriteter – herunder en revision af den lovgivning, der ikke fungerer i praksis.

Disse forslag blev modarbejdet af Søstre mod Vold og Kontrol med den fejlagtige påstand, at de ville indebære anerkendelse af sharia. Det er tværtimod netop den nuværende praksis, der de facto integrerer sharia i velfærdsstaten.