Jeg har næsten mit kørekort: Sig mig, kører jeg allerede dårligt?
Debatten om 17-årige bilister handler for meget om mistillid.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg er en af de unge, der har valgt at tage kørekort som 17-årig. Jeg mangler kun køreprøven, før jeg forhåbentlig kan sætte mig bag rattet alene. Alligevel oplever jeg, at hele ordningen konstant bliver mødt med kritik – særligt på sociale medier – hvor 17-årige ofte fremstilles som uansvarlige trafikanter.
For mange unge er bilen ikke et luksusvalg, men en nødvendighed. Det gælder især i landdistrikterne, hvor offentlig transport er begrænset. Her bruger de bilen til at komme i skole, til fritidsjob og til foreningsliv. Hvis muligheden for at køre selv forsvinder, mister vi unge reelt vores mobilitet og selvstændighed.
Samtidig sender reglerne et problematisk signal. Mange 17-årige tager ansvar for deres hverdag: De uddanner sig, har fritidsjob og bidrager til samfundet. Alligevel mødes de med mistillid alene på baggrund af alder. Det hænger dårligt sammen med det ansvar, de allerede forventes at tage.
Trafiksikkerhed er selvfølgelig afgørende. Men at udskyde selvstændig kørsel fjerner ikke risiko. Den flytter den bare. Selvfølgelig vil ske fejl i starten, men det gør der for alle nye bilister uanset alder. Kravet om ledsager lyder fornuftigt i teorien, men er ofte urealistisk i praksis. De fleste 17-årige bruger bilen til daglig transport tidligt om morgenen eller sidst på dagen, hvor det sjældent er muligt at have en ledsager med.
Ja, der findes 17-årige, der ikke kører ansvarligt. Men det gælder også andre bilister i alle aldersgrupper. Når man indfører regler, der rammer alle unge på grund af nogle fås adfærd, rammer man skævt – især unge uden alternativer. God adfærd i trafikken belønnes ikke. Den begrænses.