Vi skal ikke have en særlig paragraf for kvindedrab

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den 10. januar fremlagde Alternativet et forslag, som udfordrer fundamentale principper i vores retssystem. Partiet foreslog at indføre en særskilt paragraf i straffeloven for kvindedrab.

Det er imidlertid en glidebane uden lige, og det bør vække bekymring hos enhver demokratisk sindet borger.

For vores lovgivning bør ikke være bundet op på køn. Der skal være ligebehandling i retssystemet uanset køn eller andre karakteristika, som man kan beskrive både den anklagede og offeret ud fra.

Det forhold, at kvinder statistisk set er mere tilbøjelige til at blive dræbt, ændrer ikke på dette princip. På samme måde bør man naturligvis heller ikke indføre en særskilt paragraf for vold begået af ikkevestlige indvandrere og efterkommere, selvom denne gruppe er stærkt overrepræsenteret i statistikkerne.

Samtidig forekommer forslaget problematisk set i lyset af Alternativets egne holdninger til kønsspørgsmål. For hvornår er nogen egentlig en kvinde? Og hvornår kan man forvente, at den anklagede har kendt offerets køn, hvis køn betragtes som et flydende og udefinerbart begreb?

Personligt mener jeg, at det i praksis oftest er relativt nemt både at identificere folks køn og at forvente, at en drabsmand har været bekendt med det.

Pointen er dog, at Alternativet på den ene side arbejder for et mere kønsneutralt samfund, mens det på den anden side ønsker et mere kønsbestemt og diskriminerende retssystem.

Misforstå mig ikke. Selvfølgelig bør man arbejde mere med forebyggelse af drab og herunder undersøge grundigere, hvorfor kvinder er særligt udsatte, samt hvad man kan gøre for at forhindre disse drab. Jeg forstår derfor godt, at Alternativets intention er sympatisk. Det ændrer dog ikke på, at hvis et sådant forslag gennemføres, vil det åbne for en voldsomt problematisk retslig glidebane.

I en artikel om forslaget skriver TV 2, at Alternativets retsordfører, Helene Brydensholt, håber, at en ny paragraf vil gøre en forskel i efterforskningen, fordi man skal dokumentere, at et offer blev dræbt, fordi hun var kvinde.

Ifølge hende kan det kaste lys over problemets omfang, som ellers risikerer at forsvinde, hvis alle drab blot kategoriseres som manddrab.

Min umiddelbare tanke er, at denne bevisbyrde vil være særdeles vanskelig at løfte. For at bevise, at et drab er begået, fordi offeret var kvinde, kræver enten en tilståelse fra den anklagede eller beviser, der fjerner enhver rimelig tvivl om gerningsmandens motiv. Og det er generelt meget svært at bevise, hvad mennesker har tænkt, og hvilke intentioner de har haft.

Efter min bedste overbevisning vil forslaget derfor ikke føre til en mærkbar forbedring i behandlingen af drab på kvinder.

Til gengæld vil gennemførelsen af et sådant forslag skabe en yderst farlig præcedens i vores retssystem. Politikere vil pludselig kunne begynde at udforme paragraffer, der ikke bare har til formål at løse problemer, men som også skal tilfredsstille bestemte vælgergrupper. Måske en særskilt paragraf for indvandrervold, en for svindel mod ældre og en for arbejdsskader blandt mænd i håndværksfagene.

Det vil føre til et system, hvor gerningsmand og offer behandles forskelligt – ikke på baggrund af handlingen, eller hvad man har været udsat for, men på baggrund af karakteristika som ens køn, alder, etnicitet etc.

For at undgå denne glidebane, som underminerer ligebehandlingen i vores retssystem, bør alle partier på Christiansborg derfor tage klar afstand fra Alternativets forslag. For hvis det først bliver normal præcedens, at partier stiller denne type forslag, kommer ligebehandlingen i vores retssystem under pres.

Forhåbentlig indser Alternativet også, at vi ikke ønsker et alternativ til ligebehandling i vores retssystem. For der findes kun ét alternativ til ligebehandling – og det er diskrimination.