Debatten om landbrugets fremtid er ikke længere grøn
Nye landbrugsprotester viser, at når det kommer til fremtiden for Europas landbrugs, er den grønne omstilling ikke længere det definerende politiske slagsmål.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Over de seneste uger har gaderne i de europæiske hovedstæder igen været fyldt med traktorer og vrede landmænd. Protesterne har bl.a. handlet om en forventet reduktion af det kommende budget for EU’s fælles landbrugspolitik, en planlagt reform af landbrugspolitikken samt Mercosur-handelsaftalen.
Men for kommissionen er både reformen af landbrugspolitikken og handelsaftalen med Sydamerika nødvendige for både for at finde penge til industri og militær oprustning og for at sikre nye markeder for europæiske produkter i en global økonomi præget af stigende toldsatser.
Landmænd i Polen og Frankrig frygter imidlertid, at de vil blive udkonkurreret af sydamerikanske producenter, og at en reform af EU’s landbrugspolitik vil reducere deres indkomst.
Det er en naturlig bekymring, når CAP-støtten i 2021 udgjorde 21,3 pct. af den gennemsnitlige europæiske landmands indkomst.
Ét emne har imidlertid været fraværende i demonstrationerne sammenlignet med tidligere landbrugsprotester, nemlig sektorens grønne omstilling.
Det er ikke længe siden, at landbrugets grønne omstilling var en topprioritet for kommissionen. Den tidligere politiske køreplan for sektoren, Jord til bord-strategien, var i sin kerne en omstillingsstrategi. I slutningen af 2023 blev strategien imidlertid genstand for voldsomme protester, da mange landmænd mente, at den stillede urealistiske krav til sektoren.
Derfor præsenterede kommissionen i begyndelsen af 2025 en ny politisk køreplan for landbrugssektoren. I Den Europæiske Vision for Landbrug og Fødevarer slår kommissionen fast, at den grønne omstilling fortsat er vigtig, men fremover skal vægtes mindre tungt, når den afvejes mod hensyn til konkurrenceevne, sikkerhed og social samhørighed.
Beslutningen om at nedprioritere sektorens grønne omstilling i kommissionens seneste strategi bunder i en bred politisk enighed om at prioritere indkomst og konkurrenceevne over grøn omstilling. Ved Europa-parlamentsvalget i sommeren 2024 stod de europæiske kristendemokrater f.eks. tilbage som valgets store vindere, drevet af et løfte om større opmærksomhed på forskel mellem land og by samt bedre lønninger i sektoren.
Også i optakten til kommissionens udspil til EU’s fremtidige landbrugspolitik i december 2024 opfordrede de europæiske landbrugsministre til en mere landmandsfokuseret landbrugspolitik.
At den grønne omstilling ikke længere i samme udstrækning fylder i debatten om sektorens fremtid, skyldes ikke, at den har opnået bred accept, men snarere at man i dag er enige om, at lønninger og konkurrenceevne vejer tungere. Samtidig trues netop disse prioriteter af behovet for at støtte EU’s skrantende industri og investere i militær oprustning.
Landbrugets klimamæssige udfordringer forsvinder dog ikke, da sektorens udledninger forventes at stige i de kommende år. Samtidig er landbrugets omstilling fortsat højt på dagsordenen i medlemsstater som Danmark, der generelt lægger større vægt på den grønne omstilling. Derudover forventes kommissionen at fortsætte arbejdet med de dele af sektorens omstilling, som den mener også bidrager til konkurrenceevne, samhørighed og sikkerhed, herunder nye teknologier og klimatilpasning.
Ikke desto mindre tydeliggør de seneste landbrugsprotester en forskydning i den politiske debat om landbrugets fremtid: I Europa er den grønne omstilling ikke længere det definerende politiske slagsmål.