Politikere skal leve med nærgående medier

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Et frit samfund forudsætter frie tanker. Og frie tanker forudsætter frie medier. Alligevel ser vi i stigende grad politikere, der vil blande sig i deres indhold, tone og prioriteringer. Det er en farlig glidebane, ikke kun for journalistikken, men for den demokratiske samtale som helhed.

Når staten blander sig for meget, risikerer vi at miste enhver form for fri tanke. Ikke fordi tanker forsvinder fra den ene dag til den anden, men fordi de gradvist tilpasses magten. Tanken kan ganske enkelt ikke herske frit, hvis en journalist, eksempelvis på DR, konstant skal bekymre sig om, hvorvidt en kritisk vinkel fører til politisk vrede.

Problemet opstår for alvor, når politikere begynder at smagsvurdere mediernes frie beslutninger. Når de udpeger forkerte vinkler, skæv dækning eller upassende prioriteringer, skaber vi en nyhedskultur, der frygter statens magt i stedet for at forholde sig kritisk til den.

Et nyere eksempel på ovenstående var, da flere af Folketingets partier kritiserede ansættelsen af Harald Toksværd. Kritikken handlede ikke om konkrete lovbrud eller manglende faglige kvalifikationer, men om Toksværds tidligere holdninger, tone og politiske udtalelser.

Det bliver ikke ligefrem bedre af de mange millioner, der tilfalder danske medier og fastholder dem i samme struktur. Det er præcis det modsatte af, hvad politikere bør gøre i et velfungerende demokrati.

En presse, der ser sig over skulderen mod Christiansborg, er ikke længere en vagthund – den bliver en skødehund. Den lærer hurtigt, hvad der kan betale sig at sige, og hvad der er klogest at tie stille om. Selvcensur er langt mere effektiv og langt mere usynlig end direkte censur, og netop derfor er den så destruktiv.

Det liberale princip er enkelt: Staten skal sikre friheden, ikke forme indholdet. Hvis vi ønsker borgere, der tænker selvstændigt, må vi acceptere medier, der arbejder selvstændigt. Alternativet er et samfund, hvor sandheden langsomt tilpasses magten.