Grønland og Danmark har mistet retten til selvbestemmelse. Nu skal vi vinde den tilbage

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det ville være rart, hvis det var gået i sig selv igen. Hvis det amerikanske mareridt kun var et kort forbipasserende, men det er kommet for at blive.

Grønlandske forsøg på at vinde investeringer til infrastruktur og industri er ikke gået ubemærket hen, og det grønlandske kontor i Beijing er en torn i øjet på USA.

Det er prisværdigt, at Grønland forsøger at udvikle sig og skabe en bedre fremtid. Kina kan gøre det billigt og har brug for råstoffer til dets stadigt voksende industri. Indtil videre er forsøgene blevet blokeret af USA og Danmark af forskellige årsager.

I virkeligheden handler det kun om sikkerhed, og USA har tilsyneladende ikke længere tillid til hverken dansk kontrol over selvstyret eller grønlændernes dømmekraft.

Den hårde retorik, der bliver lagt for dagen, har ikke til formål at få indrømmelser i form af flere danske krigsskibe eller jagerfly i Grønland, men handler i bund og grund om, hvor meget Grønland selv må bestemme.

Fra dansk side kunne vi have investeret lige så tosset, vi ville, i arktisk forsvar allerede tilbage i 2019, men det havde ingen forskel gjort, så længe amerikanerne ser truslen om kinesiske virksomheder i Arktis.

Det er selvfølgelig ikke et sympatisk budskab at komme med: at et folk ikke må bestemme selv, fordi det både kan være dyrt og usikkert for en stormagt.

Derfor gør Trump det heller ikke, men kommer i stedet med forvirrende meldinger om manglende forsvar, en masse spionskibe og et eller andet om kommende søfartspassager. Det er information overload, og vi kender strategien fra Rusland.

Hvis man læser den amerikanske sikkerhedsstrategi, bør det ikke komme som en overraskelse, hvad det egentlig er de vil have: så megen kontrol som mulig over den vestlige hemisfære og at blokere al kinesisk indflydelse. Maduro måtte afgå, fordi Kina var den største køber af venezuelansk olie, og de har foretaget massive investeringer i landet siden 2000.

De kommende forhandlinger mellem USA, Grønland og Danmark vil vise, at Grønland og Danmark har mistet retten til selvbestemmelse, men Grønland får lov at blive i rigsfællesskabet. Amerikanske selskaber vil få en lukrativ aftale om udvinding af råstoffer og måske eneret til udvikling af infrastruktur, og Kina vil blive helt ekskluderet.

Jeg mener ikke, kinesiske investeringer i Grønland er en god idé, men hvis vi i Danmark fortsat vil have mulighed for at kæmpe for vores værdier – for velfærdssamfundet, folkeretten, forbrugerrettigheder og retsstatsprincipper – så er vi nødt til at være mere end en vasalstat for USA.

Vi bliver nødt til at finde vores sikkerhedsgarantier hos dem, som vi ikke blot deler værdier med, men som faktisk også har de samme strategiske interesser som os. Det er Norden, og det er EU.

Det er ikke længere USA, hvilket i bagklogskabens lys nok ikke har været tilfældet siden Obama; måske retmæssigt nok rettede den amerikanske selvforståelse sig mod forholdet til Kina. Det er tydeligt, at de gerne smider alt og alle under bussen for at kunne hævde sig over dem.

Tiden, hvor europæiske og amerikanske interesser gik hånd i hånd, er overstået. Tiden er kommet til et stærkt udvidet militært samarbejde i både Norden og i EU med indkøb af våbensystemer fra selvsamme samarbejdspartnere.

Ellers mister vi muligheden for reelt at kunne forsvare Ukraines, Grønlands og endda Danmarks ret til at bestemme vores egen fremtid.