Sortering virker – derfor skal vi blive ved

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Før nytår behandlede vi i Folketinget et beslutningsforslag om, at vi i Danmark skal satse på at lade robotter sortere vores affald for os.

Hvor kunne det være nemt bare at smide resterne fra aftensmaden ned i den samme spand, hvor kødbakken og creme fraiche-bøtten ligger. Så en ble oveni, indholdet fra et askebæger, papkassen fra ungernes seneste fund på Vinted, den tomme flaske med sulfo. De udtrådte sko, et par hullede viskestykker. Og hvorfor ikke også de tomme rødbedeglas, læsebrillerne fra supermarkedet, hvor det ene glas er røget ud. Måske endda den tomme terpentindunk og et par dåser uden pant.

Tænk, hvis det hele røg ind på et samlebånd, hvor en robot sorterede det, så det kunne genanvendes? Det lyder nemt. Og en del af vores affald kan nok sorteres automatisk.

Men sagen er, at det ikke kan genanvendes, når det hele ligger blandet sammen på den måde. For så bliver kvaliteten af materialerne ødelagt, længe før robotterne overhovedet skal i sving. Og pointen er, at rigtig meget af det, vi smider ud, faktisk kan bruges igen. Ikke med det samme, men efter en ekstra sortering og vask kan det komme i nye produkter, hvis vi fra starten af har brugt den rigtige spand. Plast kan genanvendes. Det samme kan pap. Og glas, metal og tekstil.

Når vi blander det hele, sker det modsatte. Pap bliver vådt. Tekstiler bliver smurt ind i madrester. Og plast er ikke bare plast, for vi kan kun genbruge plast af en vis kvalitet til eksempelvis ny emballage til fødevarer. Når først plasten har ligget med bleer, støv og cigaretskodder, kan den ikke blive til fødevareemballage igen. Den er simpelthen for besværlig og dyr at arbejde med, og så ender den på forbrændingen, uanset hvor avancerede maskinerne er.

Men her er en god nyhed. Danskerne sorterer i dag over 50 pct. af plasten i den rigtige spand. Det er noget mere end for fem år siden. Og det betyder, at langt mere plast nu kan bruges igen i produkter, der faktisk erstatter ny plast. Når madaffald bliver sorteret for sig, bliver det til biogas og gødning. Når pap ligger tørt, kan det blive til nye kasser. Det er lavpraktisk – og det virker.

Det handler ikke om at være perfekt. Det handler om, at vi med et lille greb hjemme i køkkenet giver hele systemet en langt bedre chance for at fungere. Vi sikrer kvaliteten, længe før affaldet rammer et anlæg. Og vi sørger for, at de virksomheder, der genanvender materialerne, faktisk har noget at arbejde med.

Det er derfor, jeg bliver ved med at sige det så enkelt som muligt: Det begynder hos os selv. Det er vigtigt at sortere. Ikke fordi nogen siger det, men fordi det er den eneste måde, vi får materialer af en kvalitet, der kan bruges igen og igen. Det er sådan, vi passer på ressourcerne. På miljøet. Og det er sådan, vi passer på os selv.