Det nye børnesyn fungerer som benzin på bålet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Med det nye børnesyn fjerner vi barnets mulighed for at træne en væsentlig kompetence: vedholdenhed. Med det nye børnesyn fjerner vi barnet fra pædagogikken. Der er dermed mere end rimelig grund til at fortsætte debatten om børnesynet i folkeskolen i 2026.

I det forgangne år har der været fokus på det nye børnesyn. Dette fokus er essentielt, hvis vi vil sikre en stærk folkeskole for flest mulige børn i fremtiden.

I det nye børnesyn skal »skolen tilpasse sig barnet«, hvilket underminerer folkeskolens nødvendige autoritet og formål. Vi skal forstå alvorligheden af, at dette børnesyn står i kontrast til den opgave, lærerne skal løse ude i folkeskolen.

Skolen skal varetage den enkelte elevs behov og impulser som aldrig før, hvilket det nye børnesyn bidrager til, og samtidig skygger det for arbejdet med det forpligtende fællesskab.

I december bragte DR nyheden med titlen ”Skole vil komme dårlige undskyldninger til livs: Op mod halvdelen deltager ikke i idræt”.

Pointerne om, at eleverne vælger ud fra lyst, rammer essensen af folkeskolens problematik på kornet og kan overføres til samtlige temaer, hvor skolen opsætter krav og forventninger til eleven. Individets overdrevne fokus på, hvad det har ”lyst til”, og ”hvad det gider”, bliver imødekommet i en helt ufattelig grad, hvilket gør kompetencetræning til en ikkeeksisterende ting hos eleverne.

Denne tænkning gør det oplagt at fjerne enhver ubehagelighed for barnet. Med det nye børnesyn står lærerne og pædagogernes formål hurtigt i kontrast til den enkelte elevs ret til at opnå selvudvikling. I den mest sympatiske og bedste mening er vi hoppet på en følelsesmæssig og psykologisk tilgang til eleven, som står i kontrast til den viden, vi har didaktisk og pædagogisk.

Vi skal byde eleverne indenfor i en faglighed, hvor skolen blandt andet har til formål at formidle viden. Det betyder også, at der er noget konkret, eleverne skal tillære sig og vide. Eleverne vil sommetider opleve, at noget af det konkrete, de skal tillære sig, ikke føles bekvemt.

Hvis vi straks fjerner det, de ikke synes er bekvemt, misser de en afgørende kompetencetræning i vedholdenhed. Det kunne eksempelvis være træning i tegnsætning; det er ikke alle, som vil finde det bekvemt og rart, men det er nødvendigt og en udvalgt disciplin, som de skal lære. Når eleverne møder de ting, de ikke har lyst til, skal de hjælpes til at træne deres vedholdenhed, selvom det måske vil være rart at slippe for.

Hvis vi som lærere allermest møder elevernes umiddelbare behov, svigter vi de langsigtede behov. Og uden træning i kompetencer som vedholdenhed når vi aldrig i mål med folkeskolens formål. Vores selvretfærdighed og lyst til at gøre det, vi gider, må sættes til side, og fokus på vedholdenhed må opprioriteres.

Det er meget nemmere at være en del af en fremtidig arbejdsplads, hvis man har tilegnet sig denne kompetence. Vi er forpligtet til at give eleverne de bedste forudsætninger for deltagelse i vores samfund, og det kræver, at vi tager dette individualiserede blik op til revision og forstår, hvordan det nye børnesyn komplicerer denne forudsætning. Børnesynet skaber en konsensus om, at individet er alene i fokus.

Eleverne forhandler om alt og har dem selv i fokus. Hvad vil jeg, hvad gider jeg, hvad gider jeg ikke. Fokus er på individet frem for fællesskabet. At sætte fællesskabet over individet fordrer behovsudsættelse, vedholdenhed og hensyntagen til andre.

Mit forslag er, at vi i dette spritnye år hjælper eleverne med at træne følgende kompetence: at være vedholdende både i skolen og derhjemme. Det vil komme dem, dig, mig og samfundet til gode.

Herudover bør vi afskaffe det kommunale børnesyn og i stedet rette vores fokus mod folkeskolens formålsparagraf. Dens formål må tydeliggøres både for elever, forældre og medarbejdere.