Skal EU have en fremtid, skal der ske ændringer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som EU har udviklet sig, ville jeg i dag have stemt nej, hvis vi skulle have stemt om Danmarks indtræden i unionen. Det, som engang var tænkt som et fælles marked for vesteuropæiske lande, har udviklet sig til en teknokratisk union, som mangler folkelig opbakning og demokratisk ledelse.

Ledelsesmæssigt er EU en katastrofe, hvor det er vanskeligt at finde ud af, hvem der har den egentlige kompetence til at tage beslutninger. Der ser ud til at være fire konstruktioner med hver sin formand, som kæmper om magten.

Vi har en teknokratisk kommission. I øjeblikket med en kasseret politiker fra Tyskland som udpeget formand, Ursula von der Leyen, som rejser land og rige rundt, som om hun er præsident for unionen, hvilket hun ikke er. Hun er kun en ansat ledende funktionær (kommissær), som tillægger sig selv alt for megen magt. Problemet er, at hun ikke er en folkevalgt person. Hvem der er hendes overordnede, fortoner sig i tågerne.

EU har også en præsident, som heller ikke er en folkevalgt person. Jeg ved hverken, hvad den hedder, hvilket køn den har, eller hvad dens rolle er. Vi hører absolut intet om, hvad vedkommende bidrager med i driften af EU, udover at vedkommende vistnok deltager i møder med EU-landenes stats- og regeringschefer i et hemmeligt råd.

Derudover har EU et ministerråd med en formand, som følger en turnusordning på et halvt år ad gangen, hvor Danmark netop har stået for tur med de omkostninger, det indebærer. Hvad der reelt kommer ud af dette forum, er aldeles uklart.

Endelig har vi en formand for en forsamling kaldet Europa-Parlamentet, som er en folkevalgt forsamling, med egen valgt formand, hvilket bidrager med lidt demokrati til EU, men hvor meget de reelt bestemmer EU’s politik, er ikke ganske tydeligt. Vi ved dog, at de holder flyttedag 12 gange om året for at mødes til afstemninger i Strasbourg, hvor man ellers hovedsageligt arbejder i Bruxelles.

Skal EU have succes, skal der ske store ændringer. EU bliver aldrig en organisation med folkelig opbakning, så længe organisationen ledes af ikke folkevalgte teknokrater, som leder unionen med uforståelige dekreter (kaldet direktiver) og skaber unødvendigt bureaukrati.

Skal EU have en fremtid, skal den øverste ledelse ubetinget vælges af EU-parlamentet blandt de demokratisk valgte medlemmer, og der skal være en klar afgrænsning mellem, hvad EU skal beskæftige sig med, og hvad der er nationale anliggender.

Konstruktionen med udpegede kommissærer skal nedlægges. Det duer simpelthen ikke, at en ansat kommissær selvbestaltet flyver til USA og forhandler noget som helst med USA’s præsident, som var hun præsident. Omverdenen har behov for at vide, hvem der leder EU, og det skal ikke være en teknokrat.