Julen afslører revnerne: Kig ind i dem – og mærk, hvad der mangler i dit liv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For mange af os fungerer julen hvert år som et forstørrelsesglas. Den forstørrer det, der allerede er til stede i vores liv. Den afslører revnerne. Længslerne. Det, der mangler eller er for meget.

Den blotlægger uoverensstemmelserne mellem det, vi har, og det, vi har brug for; mellem det liv, vi lever, og det liv, vi længes efter. Eller mellem det, der er til stede, og det, der er fraværende.

Og uoverensstemmelser er følelsers oprindelse. Så hvis julen gør ondt, er det ofte, fordi noget vigtigt bliver berørt: Forbundethed, der mangler i vores liv. Mening, der langsomt er blevet udhulet. Relationer, der ikke blev, som vi håbede. Mennesker, der ikke længere er her. En følelse af retning, der gradvist forsvandt, men nu mærkes i sit fulde fravær.

Hvis du har tendens til selvkritik, så prøv – bare denne gang – at lade være. Se din smerte for det, den er: et signal.

Også hvis julen føles godt, skal vi lytte opmærksomt. Hvis du føler dig mere rolig, mere forbundet, mere levende, mere håbefuld i juledagene, er det også kommunikation. Det peger også mod noget essentielt. Ofte simple ting: at tempoet sænkes, kravene er færre, måltider deles, samtalerne bliver dybere, nærheden større, følelsen af at høre til tydeligere. Og dér har vi måske svaret på, hvad vi mangler resten af året.

Fejlen er at behandle det som en sæsonbestemt undtagelse; som noget, der kun hører julen til. Hvis du eksempelvis har det bedre, fordi familien er samlet – så lad nu være med kun at være samlet til jul!

Eller hvis du har det bedre, fordi arbejdet er sat på pause, så lyt til, hvad dit nervesystem fortæller dig om tempo. Hvis du har det bedre, fordi forventningerne og kravene er mindre, så overvej, hvor meget pres du normalt lever under.

Uanset om julen gør ondt eller lindrer, er øvelsen den samme tretrinsraket: 1) Bliv lidt hos følelserne. 2) Træk essensen ud af dem; hvad forsøger de at fortælle dig om dig? 3) Lad den information guide dig i, hvad du har brug for mere eller mindre af i året, der kommer.

Behagelige og ubehagelige følelser er ikke modsætninger her. De er to måder, det samme system kommunikerer, hvad der betyder noget.

Og i en tid præget af tempo og konstant selvoptimering bliver julen et sjældent, ofte afslørende ophold. Julen kan være et godt tidspunkt at tage temperaturen på vores liv. Kunsten er at lade signalerne, vi mærker, pege os et sted hen – konstruktivt – uden at bruge dem til at angribe os selv – destruktivt – uanset hvor smertefulde uoverensstemmelserne måtte være at mærke.

Hvad mangler for ofte i mit hverdagsliv? Hvad er for meget? Hvad er til stede i ferien, som jeg ellers sjældent tillader mig selv? Hvad føles nærende lige nu – også selv om det er flygtigt? Hvad tolererer jeg resten af året, som min krop tydeligt protesterer imod? Hvis jeg lyttede til mine signaler med nysgerrighed og åbenhed – hvilke små ændringer kunne jeg gøre, og hvad peger de så på?

Hvis noget mangler lige nu, så lad dét blive din nye retning at tilvejebringe. Hvis noget er til stede lige nu, så gør dit bedste for at ekstrahere essensen og finde måder at invitere det ind i dit liv, også uden for højtiden.

Og husk at dele det med et andet menneske, hvis det bliver for tungt at bære alene.