Fortsæt til indhold
Debatindlæg

LGBT-personer bliver igen gjort til et sikkerhedsproblem

DF’s woke-retorik gør mig utryg. Man taler om woke og en voksende bevægelse – den ser jeg ingen steder. Tværtimod ser jeg kun udskamningen og den hårde retorik fra højrefløjen vokse.

Andreas SteffensenLærer og debattør, Aalborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

På en bar i Berlin for tre uger siden mødte jeg et homoseksuelt par, der oprindeligt var flyttet fra Sydamerika til Tyskland, fordi de ikke kunne leve deres kærlighed frit.

Senere erfarede jeg, at de overvejede at flygte igen på grund af den voksende højrefløjsretorik i Tyskland. De havde sparet penge sammen, så de kunne søge til et mere tolerant land, hvis deres muligheder for at leve frit blev begrænset.

Aldrig havde jeg troet, at jeg som homoseksuel i Danmark skulle spørge mig selv: Skal jeg også begynde at overveje at flygte?

Min fornuft siger nej, men historiske erfaringer har lært mig at lytte til mavefornemmelsen og sikre værdier, hvis man en dag må flygte.

DF’s woke-retorik gør mig utryg og har fået mig til at spare op og købe guld, ikke for sjov, men som sikkerhed. Med de seneste spørgsmål til ligestillingsministeren om LGBT+ Danmark og organisationens værdigrundlag i forhold til pædofile fra Mette Thiesen kobler hun homoseksualitet med pædofili.

Hun skriver senere på Facebook i et opslag: »Vi skal turde stille de svære spørgsmål – for børnenes skyld!«, men kære Mette Thiesen: Det er frygtretorik, ikke børnebeskyttelse. Hendes drømmescenarie beskriver børn, der skal beskyttes mod en woke-ideologi, som angiveligt vil udviske køn og bruge børn som eksperimenter.

Er det ikke højrefløjens egen woke-debat, hvor almindelige mennesker, LGBT+-personer, lærere og pædagoger gøres til syndebukke i en kulturkamp importeret fra USA?

I Danmark og resten af Europa udfordrer og i nogle tilfælde forsøger højrefløjen at begrænse LGBT+-personers frihed. DF og andre på højrefløjen fører netop en skyggekamp, mens de udgiver sig for at være ofre, når vi siger fra med argumenter og forskning, en rolle, de ellers beskylder venstrefløjen for at indtage.

Woke er ikke en bevægelse eller ideologi, og kampen imod woke er en illusion skabt af højrefløjen. Mens DF taler om en voksende bevægelse, ser jeg ingen reelle aktører: ingen demonstrationer, ingen organiserede møder, ingen lokaler dedikeret til begrebet.

Enhver reel bevægelse har ledere, aktivister og konkrete møder, men hvor er de?

Det er kun højrefløjen i et ekkokammer, der forsøger at føre kamp mod woke med budskabet, at modstandere har forkerte eller dumme holdninger. Partierne bruger kraftige ord til at polarisere og dæmonisere debatten, men glemmer, hvem det rammer: mennesker, der blot ønsker at leve uden had og sikre næste generation det samme.

Konsekvensen ved, at politikere normaliserer, at vores seksualitet eller køn ses som et sikkerhedsproblem, er, at de samtidig legitimerer dårlig behandling af os.

Anti-wokebudskaberne står i kø hos DF og spreder sig som en steppebrand hos det yderste højre. Det undrer mig, hvor de øvrige borgerlige partier står i forhold til DF’s LGBT+-politik?

Vi har set noget lignende i remigrationsdebatten, hvor kommentarer fra Mona og Troels var svære at finde, og vi leder stadig efter svar på, hvordan en blå regering kan enes om politikken. Fælles for begge sager er, at de blå partiledere ikke vil forstyrre den gode stemning. En sagde: »Den, som tier, samtykker.«

Vejen frem er klar: Undervisning om køn, seksualitet og relationer vil konkret støtte sårbare unge. Seksualundervisning fremmer trivsel, giver unge redskaber til informerede valg og klæder dem på til at møde forskellighed med respekt og tryghed, dokumenteret af Vive, Sundhedsstyrelsen og WHO. Det handler ikke kun om fakta, men om at skabe et samfund, hvor unge lærer at forstå hinanden, acceptere forskellighed og indgå i relationer, der bygger på respekt.

Kære Mona, Troels og resten af højrefløjen: Skal jeg nu også begynde at planlægge min mulige flugt, som parret i Berlin gør?

Jeg er gået i gang, fordi ingen tager afstand til Morten.