Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvis ikke Epstein-skandaler og voldtægt kan få os til at vende ryggen til kongehuset, er der noget galt med vores rygrad

Hvis ikke alle møgsagerne i kongehusene verden over er en anledning til at afskaffe monarkiet, ved jeg ikke, hvad der er.

Mathilde Colbjørn HolstJurastuderende, næstformand i Liberal Alliances Ungdom København

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg var for nylig i Operaen for at se nogle balletdansere lave badutspring i to akter. At det var en forfærdelig oplevelse, kunne jeg have forudset. Hvad jeg ikke kunne have forudset, var, at der samme aften ville være et medlem af kongefamilien til stede, som vanen tro ankom senere end de øvrige gæster, så alle skulle rejse sig i bar respekt for højheden.