Hvis Putin invaderede Helvede, ville jeg omtale djævlen positivt
Desværre er lysten og interessen i Ukraines kamp ikke så høj, som den har været. Det er ærgerligt. Ukraine kæmper vores kamp.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Spørgsmålet om støtten til Ukraine er igen kommet op at vende. Dansk Folkeparti mener ikke, vi skal donere flere penge til ukrainernes kamp. Socialdemokraternes bagland virker i større grad tvivlende over for, om det er på Ukraine, vi bør bruge vores penge. Samtidig er den udbredte ukrainske korruption noget, vi alle er blevet lidt mere bevidste om. Et eller andet sted giver det god mening. I lang tid har man formuleret dette som en kamp mellem Vesten og Rusland.
Men det kan virke forceret at drage en én til én-sammenligning mellem for eksempel Ukraine og Danmark. Det gælder ikke mindst, når man taler om korruptionen, men også fordi basale borgerrettigheder kan blive presset under en militær undtagelsestilstand.
Selvom det desværre er faktum, at Ukraine ikke er at sidestille helt med et vestligt land, så er Ukraines kamp dog stadigvæk Vestens kamp.
Ofte når man hører kritikere af Ukraine-linjen, så glemmer disse, at det for snart 10 år siden var Rusland, der overskred den ukrainske grænse. Det er her, man finder argumentet for, at Ukraine-krigen stadigvæk er en krig mellem Vesten og Rusland.
Det vestlige tankegods bygger i stor stil på tanken om den regelbaserede verdensorden. Ved at gå ind over et andet lands grænse beviser Rusland endegyldigt, at det ikke vil denne verdensorden, men at det derimod ønsker en verden, hvor magt gør ret.
Er man sat over for en fjende, som på den måde ønsker at omstyrte det, som hele ens samfund bygger på, må man nødvendigvis opleve en moralsk pligt for at bekæmpe denne fjende. Ukrainerne er dem, der mest aktivt bekæmper Rusland og de russiske ambitioner.
Det er derfor, at vi bør støtte dem. Fordi den grundlæggende konflikt på Ukraines slagmark ikke er mellem to nationer, men mellem tanken om en regelbaseret verdensorden og autokraternes verdensorgie.
Havde Rusland valgt hvilket som helst andet land at indlede en offensiv krig imod, ville jeg også støtte dette land. Det er, som Winston Churchill sagde bedst – om end med en modifikation eller to: Hvis Putin invaderede Helvede, ville jeg give en positiv kommentar om djævlen i parlamentet.