Vær et andet menneskes julemirakel: Meld dig som stamcelledonor

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Julen er hjerternes tid. Julemiraklernes tid. Og mirakler er netop noget, vi kender til. Det kan nemlig let føles som et mirakel, at vi alle er i live. Men man må ikke tage fejl.

Sandheden er, at vi alle fire kan takke et andet menneske for, at vi er i live i dag. Miraklet er ikke en uforklarlig størrelse, men et andet menneske: Vores anonyme ubeslægtede knoglemarvsdonorer. Et helt fremmed menneske, der har sagt ja til at donere deres knoglemarv til os.

Vi har alle haft akut leukæmi, og for at overleve har vi alle modtaget en knoglemarvstransplantation. En behandlingsmetode, der er hård, ubarmhjertig og efterlader vores kroppe med ar og funktionsnedsættelser, vi aldrig kommer af med. Samtidig var det også vores eneste mulighed for at få vores liv tilbage, og det er svært at forklare, hvordan en lille ting for nogle kan betyde et helt liv for andre.

Sidste december sad både Isabella og Marie på hæmatologisk afdeling i Odense og ventede på at blive transplanteret. Mens Marie var heldig og havde 20 mulige matches, måtte Isabella sidde igennem endnu en kemokur, før hun kunne modtage sin transplantation, fordi matchet lod vente på sig.

Året inden var det Freja og Ingrid, der sad i samme situation og ventede på en donor. Når du har brug for en knoglemarvstransplantation eller en stamcelletransplantation, har du nemlig brug for en donor, der matcher din vævstype.

Den type matches er sjældne, og derfor leder man i et internationalt vævsregister, når man skal finde den eneste ene til en patient.

Desværre er det ikke alle, der når at finde et match i tide, blandt andet fordi der er meget få mennesker, der er stamcelledonorer. Faktisk er det kun 1,6 pct. af den danske befolkning, der er registreret i vævsregisteret, selvom det er rørende let at blive. Du skal blot lave et simpelt skrab på indersiden af din mund med et kit, du får tilsendt, og så poster du din vævsprøve igen.

Fra da af bliver du kun kontaktet, hvis du kan være med til at redde et liv, og selv da vil donationen være helt frivillig. I 90 pct. af tilfældene foregår det ved en lidt langvarig blodtransfusion. Det er altså hverken farligt eller svært at donere til en knoglemarvstransplantation, men du giver den største mulige gave til et andet menneske.

Vi er alle unge og var mellem 18 og 21 år, da vi blev diagnosticeret med leukæmi. Selvom vores forløb endnu ikke er færdige, har vi alle været heldige og er tættere på en normal hverdag, end vi har været længe.

Ingrid kunne ikke rejse igen, og Freja ville ikke have færdiggjort sin bachelor, hvis der ikke havde været et menneske, som matchede dem og havde meldt sig. Marie kunne ikke gå i gymnasiet, og Isabella ville ikke kunne bygge et hjem med sin kæreste, Alex.

En vellykket knoglemarvstransplantation kan nemlig gøre en patient i stand til at leve noget, der minder fantastisk meget om et langt og lykkeligt liv. Derfor kender vi også alle fire til frygten. Frygten for at man ikke når at finde et match. En frygt, vi ikke bærer alene, men som vores familie og venner også deler, mens vi går og venter på at finde en godkendt donor.

Hvert år er der 140 danskere, der får brug for en stamcelletransplantation. Det er folk, der er høje og lave, folk, der har røget hele deres liv, og folk der har været på ketokur, siden de kunne stave til ordet “fedtprocent”. Det kan være en voksen på 65 år med et lykkeligt liv bag sig eller et 13-årigt barn, der drømmer om en storslået fremtid.

Når man bliver ramt af en hæmatologisk kræftform, findes der nemlig sjældent en forklaring. Altså det kunne lige så vel have været dig, som det kunne have været en af os. Men det er ikke en dårlig nyhed. Det betyder nemlig, at du er sikker på at gøre en forskel for et menneske, der havde været helt og aldeles på røven uden din hjælp.

I en tid, hvor julen hurtigt kommer til at handle om forbrug og store gaver, foreslår vi, at du giver et andet menneske den største gave af alle: Livet. Det er helt gratis at melde sig som stamcelledonor, og samtidig bidrager du til at gøre en forskel for andre.

Når vi går julen i møde, sender vi en ekstra kærlig tanke til vores donorer. Til det personale, der har hjulpet os undervejs i vores forløb. Til vores familier, der har kæmpet og håbet og troet sammen med os. Og så sender vi en kærlig tanke til dig, kære læser, for øverst på vores ønskeliste står der én ting: At du melder dig som stamcelledonor.