Public service skabes der, hvor historierne bliver til

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Da tv-serien ”Danefæ” blev optaget på Fyn, var det ikke blot endnu en produktion på en ny location. Det var en fortælling, der voksede ud af landskabet, historien og de mennesker, den blev skabt iblandt.

Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde, de fynske kyster og det lokale engagement var ikke kulisse – de var medfortællere.

Det er netop denne form for kulturelt nærvær og public service-værdi, der står på spil, når vi diskuterer støtte til danske tv-serier i de kommende medieforlig.

Når vi taler om dansk tv i et mediepolitisk perspektiv, er der én grundlæggende erkendelse, som bør være styrende for kulturpolitikken: Kultur skabes der, hvor den produceres.

Derfor er de regionale filmfonde ikke kun et erhvervspolitisk supplement, men et afgørende kulturpolitisk redskab, som bør tænkes tydeligt ind i fordelingen af public service-midler.

I dag er størstedelen af landets film- og tv-produktioner koncentreret i København. Uden målrettede investeringer vil de kreative miljøer og de kunstneriske arbejdsfællesskaber fortsætte med at samle sig der.

Men det betyder, at dansk film og tv mister den geografiske bredde, den folkelige forankring og det kulturelle medejerskab, som et nationalt filmmiljø bør hvile på.

Det er her, de regionale filmfonde gør en forskel.

På Fyn investerede kommunerne 12,7 mio. kr. i FilmFyn i 2024 og fik forventet 46,2 mio. kr. tilbage i lokal omsætning.

Men det vigtigste er ikke gearingsfaktoren. Det er kulturpolitikken bag den.

Når der optages film på Fyn, sker der noget, en hovedstad ikke kan levere: Dansk film bliver nærværende for helt almindelige borgere. De møder filmholdet på vej til skole. De bliver statister, praktikanter, frivillige hjælpere.

Lokale håndværkere bygger kulisser, unge får deres første møde med filmbranchen, og hele lokalsamfund får en konkret aktie i dansk film.

Det er kulturelt medejerskab i praksis. Produktionen bliver en del af hverdagen – ikke et lukket cirkus, der kortvarigt slår lejr i provinsen uden at forplante sig kulturelt. Fortællingerne bliver til sammen med Fyn. Det er kulturel deltagelse og kulturpolitik, når den virker.

Når man i medieforliget skal tage stilling til midler afsat til danske tv-serier, vil en bevilling til de regionale filmfonde både styrke produktionerne og den nationale kulturelle sammenhængskraft. Det er væsentligt at se de regionale filmfonde som en del af public service-økosystemet. Det sikrer, at tv-serier ikke kun vises i hele landet, men også skabes i hele landet.

Og det er afgørende. For hvis vi centraliserer støtten, centraliserer vi ikke bare arbejdspladserne. Vi centraliserer også fortællingerne, perspektiverne og muligheden for at spejle hele Danmark.

Støtten til de regionale filmfonde er ikke bare støtte til film og tv-serier. Det er en investering i, at hele Danmark kan se sig selv, skabe med og tage del i vores fælles kultur. Det er sådan, vi bygger et stærkere og mere sammenhængende Danmark – ikke kun på lærredet og tv-skærmen, men i virkeligheden.