Politikerne har åbenbart helt overset planternes klimaeffekt
Planterne gør mere, end vi tror. Det er på tide, at vi som samfund anerkender det i ord og kroner.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Planter køler jorden ned. Ikke kun mulden, de vokser i, men hele planeten, vi lever på. Det gælder tropiske regnskove, bynære parker og de afgrøder, som landmændene dyrker.
Men denne direkte kølende effekt er stort set fraværende i debatten om klima, CO₂-reduktion og grønt ansvar. Særligt når vi taler landbrugsafgrøder. Og det er et problem, hvis vi som samfund ægte og reelt ønsker at kæmpe mod de globale temperaturstigninger.
Planter foretager, som I måske husker fra biologitimerne, fotosyntese. Her dannes plantemasse – f.eks. salatbladet, æblet og blomstens krone. Men samtidig fordamper vand fra blade og planternes rødder. Fordampningen kræver energi, som tages væk fra jorden og luften omkring planterne.
Resultatet er en direkte temperatursænkning. Med andre ord en omgående kølende effekt. I regnskovene holder træerne temperaturen konstant på 24-28 grader.
Fældes skoven her, kan temperaturen stige til mellem 50 og i ekstreme tilfælde hele 70 grader. På vores breddegrader kan afgrøder som hvede, majs og raps nedkøle omgivelserne, samtidig med at de binder store mængder CO₂.
Effekten er ikke teoretisk alene, men meget målbar: Fordampning fra danske afgrøder svarer til tusindvis af kubikmeter vand pr. hektar om året. Klimaforskningen fokuserer i dag næsten udelukkende på CO₂-lagring over tid, men direkte temperatureffekt som den, jeg beskriver her, virker med det samme og overstiger CO₂-effekten flere gange.
Alligevel får landmændene ingen økonomisk anerkendelse for den direkte klimanytte, deres planter skaber. I byerne kan man få klimagodtgørelse for at etablere en park, men ikke på markerne, hvor afgrøderne har samme, ja ofte større effekt. Det betyder, at landmænd både belastes for CO₂ og energiforbrug uden at blive kompenseret for den klimaværdi, deres planteproduktion faktisk leverer.
Det er et paradoks: Flere politikere og forskere ser landbruget som en klimabelastning, men overser, at dele af branchen også bidrager med en omgående og omfattende kølende effekt i en tid, hvor alle taler om fremadstormende globale temperaturer.
Trepartsaftaler, kvælstofregulering og grønne tilskudsordninger overser denne del af klimaregnskabet. Landmænd bør honoreres både økonomisk og i form af anerkendelse for både afgrødernes CO₂-optag og deres direkte kølende effekt.
Hvis vi vil nå nationale og internationale klimamål, bør plantedække i landbruget ikke kun ses som produktion af fødevarer, men også som en klimainvestering. Planterne gør mere, end vi tror.
Det er på tide, at vi som samfund anerkender det i ord og kroner. Landmændene fortjener et skulderklap for, at deres marker er med til at nedkøle Danmark, ja faktisk hele kloden.