It-virksomheder svigter deres ansvar midt i alvorlig cybertrussel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den nye vurdering af cybertruslen mod Danmark er rystende læsning. Vi står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig. Angrebene bliver flere, mere avancerede, og det rammer både kritisk infrastruktur og helt almindelige virksomheder. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab har varslet forhandlinger om en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed. Det er nødvendigt. Men én ting fylder alt for lidt i debatten: Hvem skal egentlig udføre arbejdet?

For samtidig med at truslen stiger, står lærepladserne tomme i it-branchen. Over 86 pct. af de virksomheder, der allerede er godkendt til at tage lærlinge fra data- og kommunikationsuddannelsen, har ingen lærlinge. Mere end 1.000 virksomheder, der er godkendt, tager ikke lærlinge ind. Og det er ikke, fordi de unge mangler. Uddannelsen er populær, og næsten 600 data- og kommunikationselever på erhvervsskolerne står uden læreplads. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, når vi på den ene side hører arbejdsgivere klage – med god grund – over mangel på it- og cybersikkerhedsspecialister, og de samme virksomheder så på den anden side lader godkendte lærepladser stå gabende tomme.

I år er der tilmed åbnet et nyt speciale i cybersikkerhed på data- og kommunikationsuddannelsen. Her får eleverne præcis de kompetencer, virksomheder og myndigheder efterspørger: it-sikkerhed, netværk og digital beskyttelse. De første elever er i gang og skal snart vælge speciale. Men uden lærepladser går potentialet tabt, og it-virksomhederne kan endnu engang se frem til at mangle folk, fordi de selv har undladt at tage ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft. Det er som at skyde sig selv i foden. Behovet for lærepladser inden for cybersikkerhed er nu og her, så det er bare med at komme i gang.

Virksomhederne må tage et større ansvar. De, der allerede er godkendt, skal bruge godkendelsen og faktisk tage lærlinge ind. Og flere virksomheder skal godkendes til at tage lærlinge ind med speciale i netop cybersikkerhed.

Samtidig skal minister Torsten Schack Pedersen og resten af Folketinget sikre, at lærepladser og erhvervsuddannelser bliver en central del af den kommende nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed – på linje med krav til kritisk infrastruktur. Når vi skærper kravene til cybersikkerhed, skal vi også sikre de faglærte hoveder og hænder til at løfte opgaven.

Hvis vi vil have et digitalt Danmark, der kan stå imod cybertruslerne, må vi starte her: Flere lærepladser og mange flere virksomheder, som tager ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft inden for it-området.