Vi taler om kriser – men hvorfor taler ingen om fertilitetskrisen?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi taler tit og ofte om mange kriser: Klimakrisen, den hybride trussel fra Rusland og leveomkostningskrisen er altid højt på strå i de store medier.

Det har fået politikerne til at svare med løsninger som den grønne trepart, det midlertidige stop på elafgiften og de kæmpestore, nye investeringer i Forsvaret. Det er altså tydeligt, at der ikke mangler politisk handlekraft til at løse samfundets store kriser.

Men mit spørgsmål er bare: Hvorfor beskæftiger vi os ikke mere med fertilitetskrisen? For hvis vi i Danmark ikke får flere børn selv, er konsekvensen, at befolkningen skrumper og langsomt dør ud. Hvilket betyder, at de nye generationer skal løfte byrden af en velfærdsstat, hvor der ikke er nok til at forsørge den massive gruppe kommende pensionister i den danske befolkning.

Vores fertilitetsniveau i Danmark er meget lavt; den gennemsnitlige kvinde i Danmark føder 1,47 børn. Det er det laveste niveau, der nogensinde har været.

Bare for at sætte det i perspektiv: Demograferne Wolfgang Lutz, direktør af Wittgenstein Centre for Demography and Human Capital, og Vegard Skirbekk, seniorforsker i det Norske Institut for Folkesundhed, mener ifølge deres hypotese ”The Low Fertility Trap Hypothesis”, at lande, der har en fertilitetsrate på under 1,5, vil have en næsten umulig opgave i at komme op på erstatningsfertilitetsraten, som er 2,1.

I bund og grund betyder det, at hvis et lands fertilitetsrate er på under 2,1, så vil befolkningen altså skrumpe. Og hvis man kigger på Danmark, så kan man godt se, hvor det bærer hen.

Derfor er min opsang til Danmarks politikere, at de skal tage det her problem seriøst og lade være med kun at fokusere på kortsigtede løsninger såsom at gøre udenlandsk arbejdskraft til en hjørnesten i bevarelsen af velfærdsstaten. For hvad skal midlertidig profit gøre af gavn, når vores egen kultur langsomt dør ud?

Så hvorfor gør vi ikke noget ved det lige nu? Potentialet er der: Omkring 83 pct. af de danske børnefamilier har to eller færre børn, men for mange er økonomien der bare ikke.

Det er simpelthen urimeligt dyrt at have børn. Men det problem er let at ændre på; et eksempel på en konkret løsning er at give børnefamilier med tre eller flere børn, hvor alle forældre i husstanden arbejder, et skattefrit tilskud på 6.000 kr. om måneden, hvilket cirka er, hvor børnetilskuddet for enlige forsørgere ligger. Det tilskud vil koste cirka 7 mia. kr. om året, hvilket er ret beskedent i forhold til det råderum, der netop er blevet fundet og absolut vil være muligt at finansiere fremover.

Dette er en af de vigtigste velfærdsinvesteringer, der overhovedet kan laves, for hvis befolkningen skrumper ind, så mister vi også alt andet. Derfor skal staten altså have råd til det. Danmark har brug for flere børn. Så lad os skabe et samfund, hvor det faktisk er muligt at få dem.