Debat om TV 2-regioner: De kalder det modernisering, men det er centralisering

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ekspertudvalgets anbefalinger for fremtidens TV 2-regioner bliver lanceret som et ambitiøst »nybrud«. Ikke desto mindre afviser flere kulturordførere dem som urealistiske, vidtgående og – mest præcist – centralistiske.

Kritikken er forståelig, for rapporten hviler på en bemærkelsesværdig mangel: Der findes ingen økonomiske beregninger, ingen konsekvensvurderinger og ingen dokumenteret evidens for, at forslagene rent faktisk vil styrke lokaljournalistikken.

Udvalgets mest vidtgående idé er at samle regionerne i én stor organisation med én direktør. Det kan se rationelt ud i teorien, men når der ikke foreligger en eneste konkret beregning af, hvad denne omorganisering vil koste, spare eller ændre, bliver det svært at opfatte forslaget som andet end politisk eksperimentering uden bund.

Det samme gælder den påståede gevinst: mere lokalt indhold. Udvalget gentager, at strukturen skal føre til »flere unikke, lokale historier«. Men hvor er dokumentationen? Hvor er analyserne, der viser, at centralisering – historisk set ofte en kilde til standardisering – skulle fremme lokal mangfoldighed? Der fremlægges hverken eksempler, datagrundlag eller sammenlignende erfaringer. Her står vi blot med et håb forklædt som konklusion.

Når Pia Kjærsgaard kalder modellen »stor og centralistisk«, rammer hun ikke kun en politisk nerve, men også et fagligt problem: Vi får en organisationsskitse, men ingen forståelse for, hvordan den påvirker journalistikken i praksis.

Og når Bornholm i et scenarie reduceres til en underafdeling under Sjælland – igen uden konsekvensberegninger – bliver det tydeligt, hvor overfladisk analysen er.

Regionaljournalistikkens udfordringer er reelle: faldende rækkevidde, fragmenterede målgrupper, høje digitale krav.

Men netop derfor er det et problem, at udvalget ikke undersøger disse udfordringer empirisk. Uden tal, uden konsekvensgranskning og uden dokumenteret sammenhæng mellem struktur og journalistisk kvalitet bliver anbefalingerne mere visioner end værktøjer.

Hvis man vil fremtidssikre TV 2-regionerne, må udgangspunktet være det modsatte: solid økonomi, gennemsigtighed og dokumentation.

Lokaljournalistik bliver ikke stærkere af organisatoriske luftkasteller. Den bliver stærkere af lokal tilstedeværelse, lokal forankring, redaktionel autonomi og investeringer, der kan begrundes – både fagligt og økonomisk.