Politikerne slår det sidste søm i et hæderkronet håndværks kiste med en blind, kortsigtet beslutning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den 18. juni 2025 lancerede regeringen sit statslige arbejdsprogram, som skulle sikre administrationsbesparelser for mindst 5,5 mia. kr. i 2030.

I nyheden fra Finansministeriet blev programmet lagt frem med budskabet om, at det skulle sikre, »at ressourcerne bliver brugt, hvor de gør størst gavn for borgerne og virksomhederne« – og at det var »et vigtigt element i regeringens indsats for at skabe en endnu bedre offentlig sektor, hvor der er tid til den velfærd, der er tæt på borgeren.

Målet afspejler regeringens ambition om at komme unødvendig administration til livs og begrænse statsligt bureaukrati.«

Siden er der med aftalen om finansloven for 2026 sat mere konkrete ord på de initiativer og besparelser, der skal gennemføres i 2026 – og på Kulturministeriets område har det bl.a. ramt bevillingerne til Det Kongelige Bibliotek, som nu planlægger at spare 1,5-2 mio. kr. om året på kulturbevaring til indbinding af bøger.

Et beløb, der kan synes som en ganske lille dråbe i det store hav af sparekrav, men som kan sætte bevægelse i en flod af utilsigtede og fatale konsekvenser. Ikke alene for sikring og bevaring af den trykte kulturarv, men også for et i forvejen dødsmærket håndværk – og for den måske eneste virksomhed i Danmark, der i dag holder dette håndværk erhvervsmæssigt og professionelt i live.

Går vi 50-75 år tilbage, var der store og små bogbindervirksomheder rundtomkring i hele landet. Det var ikke – som i dag – et særsyn, at også private valgte at give bøger et bind, der kan være med til at sikre bogen for kommende generationer, men opgaver for biblioteker og andre offentlige institutioner udgjorde ofte grundstammen for virksomhederne.

Langsomt, men sikkert svandt kundekredsen dog ind – såvel blandt private som blandt de offentlige institutioner – i takt med at markedet og behovene ændrede sig, og antallet af bogbindere faldt drastisk, så der i dag primært er mindre enkeltmandsvirksomheder med et vist hobbybetonet element tilbage i branchen.

En egentlig faguddannelse inden for det før så stolte håndværksfag findes heller ikke længere.

Et bogbinderi i Svendborg har dog indtil nu formået at holde stand og føre bogbinderhåndværket videre i en kombination af tradition og fornyelse – bl.a. takket være den kontrakt med Det Kongelige Bibliotek, der i 50 år har udgjort grundlaget for virksomheden, og som senest blev fornyet efter udbudsrunde for få år siden. Ikke ved at levere dyre, overdådige pragtbind, men derimod solide brugsbind af en håndværksmæssig kvalitet og standard, der sikrer brugen og bevaringen af det indbundne materiale.

Men her har biblioteket nu varslet, at sparekniven vil ramme kontrakten fra 2026. Med den konsekvens, at omfanget af den trykte kulturarv, som Det Kongelige Bibliotek kan sende til indbinding eller restaurering, reduceres markant – og grundlaget for bogbindervirksomhedens fortsatte eksistens som erhvervsmæssigt bogbinderi med sikring af håndværkets fortsatte beståen bringes alvorligt i fare.

Så medmindre forligskredsen bag finansloven for 2026 tager sagen op til genovervejelse og kommer til fornuft, vil ”kampen” mod unødvendig administration og statsligt bureaukrati på Det Kongelige Bibliotek – af nogle udlagt som ”kolde Djøf-hænder” – af netop den faggruppe være konverteret til en trussel mod bibliotekets fremmeste opgave med sikring og bevaring af den trykte kulturarv.

Samtidig med at det vil være en trussel mod et hæderkronet bogbinderhåndværk, der kan frygtes at få det sidste alvorlige dødsstød. Og sidst, men ikke mindst en trussel mod den fortsatte eksistens for en privat bogbindervirksomhed – og dermed arbejdspladser – på Sydfyn.

Og det er desværre ganske vist …