Shhh! Ytringsfriheden gør alt for ondt på danskerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ytringsfriheden er en grundpille i det danske samfund. Men i takt med at nye politiske hensyn og moralske dagsordener vinder frem, ser vi en stille udhuling af retten til at udtrykke sig. I dag regulerer staten både religiøse handlinger, politiske ytringer og virksomhedernes kommercielle frihed, og i min optik er vi på vej til at lade velmente indgreb erstatte fundamentale frihedsrettigheder.

Javel, Danmark er stadig et af verdens mest frie lande, og vi kan kritisere politikere, religioner og andre magthavere med ord. Men den frihed oplever langsomt et skred i den forkerte retning. Den velkendte koranlov er et eksempel herpå. En underkastelse for tyranners regimer i Mellemøsten, der vil tvinge os i knæ og begrænse ytringsfriheden, og som nu står som en skamplet på det danske folkestyre.

I samme boldgade finder vi politikernes omklamrende hænder på danskernes flagstænger. Friheden til, at du som borger må hænge et hvilket som helst flag op i din flagstang, er begrænset. Med flagloven lavede Christiansborg en lige så skammelig underkastelse for nationalkonservatives moraliserende indgreb, som man gjorde med koranloven. Det viser, at med blot et fingerknips dræber de folkevalgte ytringsfriheden som en myg på forruden.

Ufriheden rammer ikke kun os demokratiske borgere. Også virksomheders kommercielle ytringsfrihed er sat under majoritetens pres. For ikke så længe siden blev samtlige partier – kun undtaget Liberal Alliance – i Folketinget enige om at indskrænke spilvirksomheders muligheder for at markedsføre deres ellers legale serviceydelser.

Virksomheder, der intet har gjort galt, må ikke længere eksponere deres produkter i bestemte tidsrum, til særlige målgrupper eller ved brug af personer med kendisfaktor. Det samme gælder mange andre industrier, som et flertal af befolkningen har set sig sure på.

Det er en skræmmende glidebane, når vi tillader, at majoriteter lægger beslag på mindretallets frihedsrettigheder. Alt for ofte med et fejlagtigt argument om at beskytte hinanden. Det gælder uagtet, om det er koranlov, cigaretter eller spiritus, så er danskerne villige til at sælge vores frihed som et black friday-tilbud.

Det er en skam. For ytringsfriheden styrker os som mennesker. Når svaret på svære spørgsmål bliver Onkel Anders’ »ulovligheder!« har vi ikke diskuteret eller haft den oplysende samtale, der danner os som individer.

Når spilreklamer kører på tv-skærmen, diskuterer vi med vores børn, hvorfor gambling kan være et problem. Når cigaretter er lovlige, skal vi forsvare over for vores børn, hvorfor de ikke skal ryge – med andre og bedre argumenter, end at Mette Frederiksen siger, de ikke må. I en tid, hvor åndelig oprustning nævnes i flæng, er de diskussioner mere værdifulde end forbud.

Jeg kan til dels forstå hensigterne bag indskrænkelserne af vores frihed, men vejen til helvede er som altid brolagt med gode intentioner. Ytringsfrihed skal være en konstant i Danmark, og det gør vi kun ved at lade tanker, ytringer og dialoger foregå på et frit marked, hvor gode idéer kan vinde over de dårlige.

Vi kan ikke forbyde os til et godt samfund. Hvis vi kun værner om ytringsfriheden, når den ikke gør ondt, er den ikke længere en frihed. Så er det blot en illusion.