Lad det være sidste gang, Venstre fik indflydelse på dansk landbrugspolitik

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De seneste dage har debatten om de forfærdelige billeder i TV 2’s dokumentar: “Hvem passer på grisene?” fyldt meget. Flere politikere har taget afstand til de horrible forhold, der blev afdækket. Men midt i al vreden og oprevetheden er der en nødvendig konklusion, som regeringspartierne ikke er kommet til: Venstre skal ikke sidde i landbrugsministeriet.

I Danmark hedder landbrugsministeren Jacob Jensen. Han er fra Venstre. Han har også deltaget i debatten om “Hvem passer på grisene?”, hvor han bruger mere tid på at fordømme måden, dokumentaren er blevet til på, end at danske smågrise dør i hobetal, bliver syge og sammenklemmes under kummerlige forhold. Debatten bliver isoleret til at handle om nogle få brodne kar. Men de stalde, der fremvises i dokumentaren, tilhører den absolutte top af dansk svineproduktion. Og det er her, det bliver svært. For politikerne i hvert fald.

Elefanten i rummet er åbenlys: Båndene mellem Venstre og Landbrug & Fødevarer. Jacob Jensens parti har historisk tætte forbindelser til den organisation, hvis formand, Søren Søndergaard, nu er blevet politianmeldt for at bryde dyrevelfærdsloven. Landbrug & Fødevarers lobbymaskine er stærkere end nogensinde, og den minister, der skal holde branchen til ansvar, er tydeligvis en ven af organisationen. Og det kommer med en pris, der betales i apati og ansvarsfraskrivelse.

Jeg tror på, at de reaktioner, vi ser fra politikerne, er dybtfølte. Men jeg tror, det er håbløst naivt at gentage det samme eksperiment og forvente et nyt resultat. Den gennemgribende forandring, der så desperat er brug for i dansk svineproduktion, vil ikke komme fra Venstre eller Jacob Jensen. Den bliver nødt til at komme fra nogen, der ikke er venner med Landbrug & Fødevarer.