Er du nu sikker på, du graver alle de elledninger ned, du kan, Lars Aagaard?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Vi graver alle de elledninger ned, vi kan – heldigvis,« skriver klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i sit debatindlæg 22/11 i Jyllands-Posten.

Det er bare alt andet end dette princip, der er realiteten i forbindelse med planerne for udbygning af elforbindelserne, der i øjeblikket forsøges hastet igennem i Jylland og på Sjælland. Tværtimod vil det primært være 44 meter høje og 30 meter brede master med højspændingsledninger, der kommer til at transportere elektriciteten over flere hundrede kilometer gennem det danske landskab.

Luftledninger, hængt op på master højere end Rundetårn, vil derfor som en ostehøvl skære gennem landskabet fra Aarhus til Aabenraa og fra Køge til Vordingborg med store konsekvenser til følge for borgere, lokalsamfund, uerstattelige natur- og kulturmiljøer, landkommuners bosætning, oplevelsesøkonomien og andre erhverv. Og det er blot begyndelsen.

Aagaard forklarer den meget lille nedgravningsandel med, at det er, »hvad der er teknisk forsvarligt for elforsyningssikkerheden«.

Samme argumentation bruger Energinet, mens det fortsætter detailplanlægningen af 2 x 400 kV-forbindelser på kæmpemaster uden at have afdækket alternativerne substantielt.

Sagen er, at der findes nedgravingsalternativer til disse planer, som Energinet har fravalgt på forhånd. På Sydsjælland findes et fuldt funktionsdygtigt nedgravet 220 kV-alternativ – Energinet selv har haft det i sin planlægning tidligere. Det fremgår tilmed af Energinets business-case, som først blev fremlagt efter Energinets frist for offentlighedens bemærkninger, og først efter at den blev direkte efterspurgt. Fuldstændigt det samme gjorde sig gældende med Aarhus-Aabenraa-forbindelsen.

Dagsordenen for Energinets såkaldte dialogmøder med borgerne, primært de direkte berørte, har derfor været indsnævret til udelukkende at handle om detaljer ved den allerede foretrukne løsning med højspændingsmaster. Få meter til den ene eller den anden side. Eller som Aagaard afvæbnende forsøger at formulere det: »… dialog om linjeføringen og placeringen af kabelstrækninger.«

Ja, det er da rigtigt, at Energinet har modtaget input fra direkte berørte borgere og lokalsamfund, men det er bare ikke input, der synes at ændre på Energinets stålsathed med at tromle højspændingsmasterne igennem baseret på usikre samfundsøkonomiske regnestykker og et selvskabt tidspres.

Den grønne omstilling, som vi går ind for, bør ikke basere sig på, at vi løser én udfordring af el-teknisk karakter for så samtidig at skabe 10 andre i form af borgergener og uoprettelige skader på natur- og kulturmiljøer i landdistrikterne.

Der er jo en grund til, at politikerne helt tilbage i 2009 besluttede, at elkabler skulle graves ned. Lars Aagaard kender selv om nogen denne årsag. Som direktør i Dansk Energi i 2012 udtalte han til Ingeniøren om baggrunden for den politiske beslutning: »Det skyldtes en opfattelse af, at det i stigende omfang var uacceptabelt for den danske befolkning at se på højspændingsledninger. Det er ikke min opfattelse, at det er blevet mindre uacceptabelt i dag. Vi skal passe på med at spare, fordi det kan give folkelige protester.«

Det har ministeren helt ret i. 83 pct. af danskerne foretrækker ifølge en landsdækkende, repræsentativ omnibus-undersøgelse foretaget af Advice to Market, at elforbindelser graves ned.

Folketinget bør straks træde på bremsen, så vi kan få en reel og uafhængig vurdering af alle alternativer. Substantielle og brede konsekvensvurderinger, der tager alle faktorer med. Ikke det hastværk, som det nuværende fremskyndelsesregime står for – med manglende grundighed og ordentlighed i planlægningsprocessen.