Hvem passer på grisene? Ikke landbruget selv, tydeligvis

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Endnu en gang har offentligheden fået et rystende indblik i, hvilke grufulde forhold danske grise lever under. TV 2-dokumentaren ”Hvem passer på grisene?” viser fastklemte grise, grise med åbne sår, grise, som er underernærede og dehydrerede. Denne gang endda i staldene hos formanden for Landbrug & Fødevarer.

For bare nogle få uger siden kunne Dyrenes Beskyttelse dokumentere, hvordan der bedrives systematisk svindel med eksport af levende grise fra Danmark. Desværre er der ikke blot tale om enkeltsager. Der er tale om et generelt problem og en branche, der gang på gang tages i lovbrud og dårlig dyrevelfærd. Og som har forsømt alle muligheder for at forbedre sig ad frivillighedens vej.

Danske svineproducenter har som Europas største eksportør af levende grise et kæmpe ansvar. I 2024 blev 16,7 mio. danske smågrise sendt til opfedning i udlandet – heraf mere end 13 mio. på transporter over otte timer. Så meget desto mere problematisk er det, at de mange skandalesager – hvor dyr vanrøgtes og langt de fleste siden stuves tæt sammen i lastbiler på lange transporter uden hvile og vand – bliver ved at dukke op.

Desværre har vi ingen tiltro til, at svineindustrien ændrer sig frivilligt. Konsekvenserne for lovbrud og dårlig dyrevelfærd er for små.

For Alternativet er løsningen klokkeklar: Den nuværende svineproduktion må ændres, og vi har fem konkrete forslag: 1. Lav et fuldt stop for lange dyretransporter og eksport af levende dyr – slagtedyr og dyr til opdræt må maksimalt transporteres i tre timer, og ingen dyr skal presses ud på maratonrejser. 2. Indfør et dyreklippekort, hvor gentagne overtrædelser af dyrevelfærdsregler skal føre til højere bøder – og hvor et tredje klip vil føre til, at landmanden mister retten til at holde dyr. 3. Håndhæv dyrevelfærdslovgivningen i praksis, så vi bl.a. får et reelt forbud mod halekupering, som stadig udføres ulovligt på 95 pct. af grisene – og grise bør heller ikke tages tidligt væk fra soen og fyldes med antibiotika og tungmetaller. 4. Opret et bæredygtigt avlsmål, så søer kun får det antal grise, de kan passe. 5. Ny lovgivning skal sikre, at alle grise får ret til at komme ud under åben himmel. Vi vil have dyrene ud af burene.

Derudover skal antallet af produktionsdyr væsentligt ned. Ingen bæredygtig model kan fungere med det nuværende volumen. Derfor bør der udarbejdes en konkret, langsigtet plan for reduktion af antallet af produktionsdyr, som baserer sig på ambitionen om, at vi skal væk fra en overvejende animalsk, konventionel og eksporttung produktion til en mere plantebaseret, økologisk og regenerativ model.

”Hvem passer på grisene,” spørges der i TV 2’s vigtige dokumentar. Ikke nok, må vi sige. Indtil videre er det politiske flertal – anført af Venstre – stadig ikke klar til at sætte dyr og menneskers behov før svineindustriens og det konventionelle landbrugs.