Prostatakræft er mere end PSA-tal
Hvis prostatakræft ramte unge mænd, ville vi have handlet for længst. Og der dør flere mænd af prostatakræft end kvinder af brystkræft, men alligevel står sygdommen i skyggen af andre kræftformer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt danske mænd. Hvert år diagnosticeres 4.500-5.000 nye tilfælde, og omkring 1.300 mænd dør af sygdommen. I modsætning til udviklingen inden for mange andre kræftformer er dødeligheden ved prostatakræft stort set uændret gennem det seneste årti.
Faktisk dør der i dag flere mænd af prostatakræft end kvinder…