Remigration er et udlændingepolitisk paradigmeskift

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I en analyse den 16. november påstår nærværende avis, at »ingen ved, hvad remigration betyder«. Spørgsmålet er: Hvem har definitionsretten? Forargede venstreorienterede og pæne liberale, som mener, at emnet er moralsk uforsvarligt at diskutere? Politikere, som gerne vil frem i bussen og være med på moden, men leder efter fast grund at stå på? Nej – hverken-eller.

Remigration er et begreb, som min bevægelse både har opfundet og introduceret til debatten. Derfor er det naturligt at kigge til Generation Identitær, som i mere end otte år har fægtet med åben pande og udførligt har udlagt, hvad remigration er.

Det er en helhedsorienteret proces, som med både pisk og gulerod skal sikre, at de radikale demografiske forandringer, som vores samfund har været underlagt i snart 50 år, bliver standset og vendt, så masseindvandring ændres til masseudvandring.

Remigration er differentierede incitamentsstrukturer, der skal tilskynde kulturfremmede, som ønsker at udleve deres medbragte kultur, til at rejse hjem igen. De positive incitamenter er tiltag, såsom øget repatrieringsstøtte, modersmålsundervisning og målrettet uddannelse, som skal styrke migranternes muligheder for at reetablere sig i deres hjemlande.

Denne gulerod vil være attraktiv for mange, når vi samtidig anvender pisken og gør det meget ubekvemt og vanskeligt at have en fremmed kultur og levevis i Danmark. Hvad angår disse negative incitamentsstrukturer, kunne man f.eks. forbyde islamiske friskoler, halalprodukter og udenlandsk finansiering af islamiske foretagender, herunder opførelse af moskéer.

Hvis vi samtidig aktivt værner om den danske kultur ved at fremme fejringen af vores traditioner og styrke bevidstheden om vores arv og historie gennem offentlige kampagner og forløb i de danske skoler, så vil de mennesker, som ikke er en del af det danske, stå med valget om enten at leve et indskrænket liv uden mulighed for at udfolde egen kultur, mens danskerne omkring dem revitaliseres, eller rejse hjem under ordnede forhold og med stærke incitamenter i ryggen.

Derved lader vi ikke tidligere udlændingepolitiske svigt definere Danmarks skæbne, men tager kontrollen over vores fremtid tilbage med dette udlændingepolitiske paradigmeskift!

I føromtalte analyse fremhæves det også, at Lars Løkke defaitistisk har udtalt, at vi »må leve med det, vi har nu«, og at vi ikke kan »spole filmen tilbage og klippe det ud, man ikke kan lide«. Remigration er et opgør med denne form for defaitisme, som vi ser hos magthaverne. Vi nægter at lade de seneste årtiers uansvarlige politiske beslutninger, som er truffet hen over hovedet på danskerne uden deres samtykke, blive definerende for Danmarks fremtid.

Vi ved, at vi har et ansvar for vores lands skæbne. Vi opgiver ikke vores børns og børnebørns krav på at have et hjemland i fremtiden.

Remigration bliver uundgåeligt, for begrebet er nu bredt etableret i den offentlige debat og forsvinder ikke igen. Problemerne, som masseindvandringen og det multikulturelle samfund afføder, vil kun vokse. Et flertal af danskerne vil i en nær fremtid komme til den erkendelse, at remigration er eneste farbare vej til at afværge den befolkningsudskiftning, vi ser ind i.

De politikere, der ønsker magten, er derfor tvunget til at tage dette emne alvorligt og udvikle en remigrationspolitik. Generation Identitær lover at bistå dette arbejde med vores ekspertise, så vi kan sikre, at Danmark forbliver dansk.