Kære S: Det er faktisk dig, ikke mig
Ja tak til et nyt Socialdemokrati, der finder tilbage til solidaritetens rødder.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Socialdemokraterne slikker sårene efter valget og spørger sig selv: “Hvorfor kan I ikke lide os mere?” Det spørgsmål fortjener et ærligt svar, for uvished kan være det mest smertefulde i et forlist forhold.
Ved et almindeligt brud ville man måske sige: “Det er ikke dig. Det er mig”. Mest for at gøre smerten mindre for den forladte. Men den holder altså ikke her. For det er dig, kære S.
Det er dig, der gennem de senere år har kørt forholdet – og landet – i en helt forkert retning. Det er dig, der er stoppet med at lytte. Dig, der altid ved bedst og derfor overhører befolkningen. Dig, der har glemt, hvad solidaritet egentlig betyder.
Men er der så slet ingen fejl på den anden side?
Tjo … vi har ladet dig gøre det uden stor modstand. Så ja tak til et nyt Socialdemokrati, der finder tilbage til solidaritetens rødder. Så kan vi måske mødes til en kaffedate igen – om end vi næppe kaster os hovedkulds ud i et fast forhold lige foreløbig.