FH: DA’s ordkløveri løser ikke social dumping
Udenlandske medarbejdere er markant mere udsatte for alvorlige arbejdsmiljøproblemer, og deres ulykker anmeldes i langt mindre grad. Det skal ikke bagatelliseres.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) chef for arbejdsmiljø, Maria Bille Høeg, kritiserer i Jyllands-Posten 24/11 Arbejdstilsynets registreringsværktøj og brugen af begrebet social dumping.
Men kære DA – tiden er inde til at se realiteterne i øjnene og droppe ordkløveriet.
Vi vil i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) altid gerne gå konstruktivt ind i diskussionen om Arbejdstilsynets indsats og praksis, så vi bliver endnu bedre til at få fat i de virksomheder, der gentagne gange bryder reglerne og ser stort på vores fælles spilleregler.
Og vi vil også gerne drøfte, hvad der er social dumping, og hvad der er egentlig arbejdskriminalitet. For social dumping dækker bl.a. over den underbetaling og det usikre arbejdsmiljø, som vores udenlandske kolleger alt for ofte arbejder under.
Arbejdskriminalitet, der desværre i for mange brancher viser sit grimme ansigt, dækker over, når virksomheder – f.eks. som del af forretningsmodellen – begår systematiske lovbrud, f.eks. hvidvask, skattesnyd, socialt bedrageri og grov udnyttelse af sårbare udenlandske ansatte til f.eks. uforsvarlig håndtering af asbest.
Så derfor – lad os være konkrete. For tallene taler deres tydelige sprog:
Tallene fra forskningsrapporten “Migrantarbejderes Arbejdsmiljø og Sikkerhed i Bygge- og anlægsbranchen”, udarbejdet af Aalborg Universitet, er alarmerende læsning. Undersøgelsen dokumenterer, at migrantarbejdere konsekvent tildeles de farligste, mest nedslidende og risikofyldte opgaver i Danmark.
Når det kommer til dødsulykker, er overrepræsentationen tydelig: Fra 2016 til 2022 udgjorde migrantarbejdere omkring 37 pct. af alle arbejdsrelaterede dødsulykker i bygge- og anlægsbranchen, mens de kun udgør cirka 13 pct. af arbejdsstyrken i branchen.
Sikkerhedsinstruktion og arbejdsmiljøet halter også markant: Ifølge rapporten får mange migrantarbejdere utilstrækkelig oplæring i sikkerhedsprocedurer, og de oplever højt arbejdstempo, lange arbejdsdage og isolering fra danske kollegaer.
Endnu mere problematisk: Kun hver femte arbejdsulykke blandt udenlandske arbejdere anslås ifølge rapporten at blive anmeldt til myndighederne.
Disse forhold peger ikke på en uhensigtsmæssig registrering af social dumping, men netop på systematiske risici og en strukturel ubalance: Udenlandske medarbejdere er markant mere udsatte for alvorlige arbejdsmiljøproblemer, og deres ulykker anmeldes i langt mindre grad. At reducere disse problemstillinger til sprogkritik om, at alt kaldes social dumping, risikerer at bagatellisere den virkelighed, vores kolleger lever i. Om det er i byggeriet, i rengøringsbranchen, på hoteller og restauranter eller i landbruget, skal vi tage almindelige lønmodtageres virkelighed alvorligt.
Derfor må indsatsen skærpes.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at tale om kontrol og samarbejde: Vi har brug for konsekvente og målrettede mekanismer, der kan identificere og straffe dem, der gentagne gange bryder reglerne og sætter menneskers liv og helbred på spil. Og det er Arbejdstilsynets særlige indsats mod social dumping netop med til.
Det er tid til at håndtere de strukturelle udfordringer med underbetaling, farligt arbejdsmiljø og systematiske lovovertrædelser for vores udenlandske kolleger. Ellers risikerer vi et parallelt arbejdsmarked med et A- og B-hold.
De tendenser, vi ser, er for alvorlige til ordkløveri. Det er i stedet tid til handling. Det skylder vi både de udenlandske arbejdere og de danske virksomheder, der arbejder ordentligt og efter spillereglerne på det danske arbejdsmarked: Ordentlig løn, sikkerhed og respekt skal gælde for alle.