Det må stå klart nu: Valgloven skal ændres
Det cirkus, der er fulgt efter kommunalvalget, kan ikke fortsætte sådan. Der skal sættes ind mod borgmesteraftaler og partihopperi.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Konstitueringsmanøvrerne efter kommunevalget er udtryk for anarki og kaos, som sætter en skamplet på vores demokrati. Der må tages skridt til, at dette cirkus ikke får lov til at fortsætte.
Årsagerne ligger tilsyneladende dels i den måde, borgmestrene vælges på, dels i at partihopperi tillades uden nogen begrænsninger og uden konsekvenser. I virkeligheden kan der gøres noget ved begge disse to uheldige forhold ved at ændre nogle af valglovens bestemmelser.
Som i mange foreninger, hvor formanden vælges separat, bør dette indføres ved kommunalvalg. Man bør således sætte kryds både på en borgmesterkandidat og tillige på en af de opstillede partier/kandidater. Den valgte borgmester tillægges derefter det parti/liste, som han/hun tilhører, medmindre vedkommende er opstillet uden parti eller liste.
De resterende valgte konstituerer sig derefter med en eller flere viceborgmestre samt udvalgsformændene. Det nuværende cirkus kan medføre, at der pludseligt fremstår en ret ukendt indvalgt som borgmester, hvis kvalifikationer til denne post vælgerne ikke har haft skygge af chance for at vurdere.
Det er klart, at det er nødvendigt, at der skal kunne handles med de opnåede mandater i forbindelse med poster og udformningen af politiske forståelsespapirer, men det er ikke kønt at se på, at man indgår klare skriftlige aftaler og så dagen efter går fra aftalen. Der er tale om demokratisk svindel og svigt.
En af årsagerne, men selvfølgelig ikke hovedårsagen til dette demokratiske svigt er, at partihopperi uden begrænsninger tillades. Det gælder både i Folketinget som ved kommunalvalg. Dette forhold må der omgående gøres noget ved, da det klart undergraver vores demokrati.
Ligesom for borgmestervalgets vedkommende kan der også gøres noget ved partihopperiproblemet ved at foretage ændringer i valgloven. Der bør indføres en bestemmelse om, at i tilfælde af at den indvalgte opgiver sit mandat, forlader det parti, som den pågældende er opstillet for, eller ekskluderes af sit parti, skal suppleanten på valglisten indkaldes, og den pågældende træde ud af kommunalbestyrelsen.
Dette bør også gælde for folketingsmedlemmer. Forudsætningerne for opstillingen vil derved ikke længere være til stede, og man kan derfor ikke længere betragtes som valgbar ved det pågældende valg. Flytning fra den pågældende kommune er et andet eksempel på, at man kan miste valgbarhed, hvis forudsætningerne for denne ikke længere er til stede.
I denne forbindelse skal der rammes en kraftig pæl igennem den herskende opfattelsen af, at partihopperi er tilladt ifølge grundlovens § 56, hvori det hedder, at »Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere«.
At denne bestemmelse er blevet knyttet til partihopperi, beror på en praksis, der har udviklet sig, uden at den pågældende paragraf nogensinde er blevet fortolket hverken af Rigsdagen eller Højesteret, især da grundloven ejendommeligt nok ikke nævner eksistensen af politiske partier.
Der vil nu blive søgt udarbejdet et borgerforslag om ændringer til valgloven, hvori de nye bestemmelser indgår om borgmestervalg og partihopperi såvel i Folketinget som i kommunalbestyrelser.