Konstitueringsaftaler udhuler demokratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I kommunerne finder et af Danmarks mest underbelyste demokratiske problemer sted. Når stemmerne er talt op, og vælgerne går hjem i troen på, at deres kryds har gjort en forskel, begynder en helt anden proces: de lukkede konstitueringsforhandlinger. Her omskrives valgresultatet – ofte radikalt – uden indsigt, uden kontrol og uden respekt for vælgernes mandat.

I et sundt demokrati bør magten følge stemmerne. Men i danske kommuner afgøres magten i realiteten ikke ved valg, men i forhandlingslokaler, hvor poster byttes, og borgmesterkæder skifter hænder på baggrund af taktiske alliancer snarere end folkelig opbakning. Det betyder, at vælgernes vilje kan fortolkes, omgås eller direkte ignoreres. Konsekvensen er klar: Magtens fordeling kommer til at afspejle politiske studehandler – ikke borgernes ønsker.

Tre konkrete problemer underminerer demokratiet: 1. Lukkethed som arbejdsmetode: Det er ganske enkelt uacceptabelt, at den vigtigste beslutning i en kommunal valgperiode foregår i mørke. 2. Mindretal kan tiltvinge sig magten: Et parti kan blive valgt massivt frem – og alligevel miste borgmesterposten. Det er ikke bare ulogisk, men udemokratisk. 3. Vælgernes mandat reduceres til pynt – hvis partier kan omskrive valgresultatet, bliver valghandlingen et ritual, mens magten afgøres bagefter. Det skader tilliden til hele det politiske system.

Vi kunne gøre som i Norge og vælge borgmesteren i det nye byråd ved åben afstemning. Vi kunne kræve, at konstitueringsforhandlinger er offentlige, eller at der som minimum offentliggøres fyldestgørende referater. Vi kunne fastsætte principper for proportionalitet, så borgmesterposten afspejler valgresultatet. Intet af dette ville fjerne forhandlingsrummet – kun sikre, at det foregår i demokratiets ånd.

Kommunalpolitik er den del af demokratiet, der er tættest på borgerne. Men når de lukkede konstitueringsaftaler gør vælgernes stemmer til sekundære størrelser, svækkes både tilliden og legitimiteten.