Vi kan ikke blive ved på den her måde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommunalvalget er knapt overstået, før man sidder tilbage med en lidt bitter eftersmag. Resultaterne er landet, konstitueringerne er på plads, og alligevel står det klart, at noget i vores lokale demokrati er galt. I Ringkøbing-Skjern gik blandt andre Kristendemokraterne til valg på en ny politisk kultur – en kultur med fokus på egen politik, ordentlige svar og færre stikpiller mod andre. Det burde være banalt. Alligevel føles det efterhånden som en sjældenhed.

Jeg ville ønske, at jeg som kandidat – og som vælger – havde set mere af den tilgang. For alt for mange steder blev kommunalvalget reduceret til et personopgør, nærmest et præsidentvalg, hvor alt kom til at handle om den ene eller den anden borgmesterkandidat. I København, Aalborg, Køge og ja, også i Ringkøbing-Skjern druknede substansen og retningen, mens dramaet fik lov til at fylde.

Og når valgaftenen er ovre, kan man næsten stille uret efter, hvad der sker: lange knive, eksklusioner, partihop og taktiske manøvrer, der ville gøre en sæbeopera misundelig. Ordentlighed og pålidelighed? Det kan man åbenbart ikke regne med længere.

Og ja – selvfølgelig ender det med lav stemmeprocent og høj politikerlede. Det er svært at bebrejde vælgerne.

For vælgerne har helt rimelige forventninger: De vil vide, hvem og hvad de får. De vil have gennemsigtighed. Men når valgplakaterne først er taget ned, virker det alt for ofte, som om hovedfokus er at rage flest mulige udvalgsposter og bestyrelsespladser til sig. Det er sådan noget, der holder myten om levebrødspolitikere i live – og det er os selv, der fodrer den.

Lokaldemokratiet fortjener bedre end det her. Det burde være noget af det mest nærværende, mest jordbundne og mest tillidsfulde i vores politiske system. I stedet bliver det hvert fjerde år reduceret til overskrifter, der sjældent handler om politik, men næsten altid om spillet bag kulissen. Den ukritiske videreformidling af Epinions mildest talt tvivlsomme meningsmåling var bare prikken over i’et – et symptom på en doven tilgang, både politisk og journalistisk.

Det er på tide, at vi tager os sammen. Alle sammen – kandidater, partier og medier. De næste fire år skal bruges på at genopbygge tilliden og bevise, at vi faktisk kan levere en politisk kultur, der er bedre, ærligere og mere ordentlig end det, vi lige har været vidne til. Vælgerne har krav på det. Og hvis vi skal kunne se os selv i spejlet, så har vi faktisk også selv krav på det.