“Forperson” handler ikke om køn, men om respekt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvis vi gerne vil opnå ligestilling i Danmark, så bliver vi nødt til at indse, at vores sprog spiller en stor rolle i den proces. Ord kan holde både kulturelle og historiske betydninger, men hvis vi som samfund gerne vil udvikle os, må vores sprog også følge med.

»Nej, hvor lyder det bare forfærdeligt, når de kalder sig forperson.«

Sådan startede samtalen til en familiefødselsdag. Det kan ikke være rigtigt, at voksne mennesker skal sidde og hidse sig op over det lille ord. Et ord, som er kommet til, fordi flere har haft svært ved at spejle sig i betegnelsen “formand”.

I takt med at vi som samfund udvikler os, er “forperson” blevet et udtryk. Men til familiefødselsdage og generalforsamlinger bruges et utal timer på at diskutere, hvorfor vi ikke skal ændre på noget. Alligevel er det eneste modargument, man har, at det ikke var sådan før i tiden. Men før i tiden havde vi jo heller ikke ligestilling.

”De unge bliver også bare krænket af alt nu til dags”. Men er det virkeligt os unge, der bliver krænket, eller burde de lidt ældre alligevel tage et kig indad og overveje, om det er dem, der bliver krænket. Vi har en generation af voksne, der opfører sig, som om det sårer dem dybt, når vi kæmper for og bruger et sprog, vi kan spejle os selv i. Det er jo faktuelt, at ord, der slutter på ”mand”, er lavet i en tid, hvor kønsroller i samfundet så anderledes ud end i dag; det er jo hverken en hemmelighed eller noget, jeg tror, nogen faktisk er uenige i.

Det primære argument, jeg hører for at beholde ordet ”formand” mange steder, er, »at sådan har det altid været«. Men det er et virkelig dårligt argument. Vi har jo også engang brugt uranium i glas og asbest i vores tag, fordi det var det, man gjorde, men der hører jeg ingen sige: “Sådan har det altid været”. Heldigvis for det, for det viser, at man kan blive klogere med tiden. Nu er vi i en tid, hvor folk tror, alt handler om krænkelseskultur, men i virkeligheden er det, unge ønsker allermest, mere inklusion.

Vi ændrede heller ikke på ord som kæmpeeskimo eller negerboller for sjov. Ordet ”eskimo” har en meget lang og negativ kulturel historie. Det har altid været et nedladende udtryk, som blev brugt til at omtale det grønlandske folk som mindre intelligent.

Af samme grund har man ændret sproget og er begyndt at sige ”sort” i stedet for ”neger”. Ordene holder på en kulturel historie, hvor racisme har plaget vores adfærd og sprog, så hvis vi gerne vil gøre det bedre, bliver vi nødt til at ændre på vores adfærd og sprog.

Vores sprog er i konstant udvikling, og udtryk, vendinger og betegnelser opstår og forældes hele tiden. Vores sprog er en refleksion af vores nuværende samfund, tankegange og udvikling. Det er noget, vi kan spejle os i, og det er noget, vi kan påvirke både positivt og negativt. Det er derfor, flere og flere vælger betegnelser som “forperson” eller “forkvinde”, så de bedre kan spejle sig i titlen og være med til at ændre en indstilling i samfundet mod et mere inkluderende og mangfoldigt sprog. Det er ikke krænkelseskultur, det er bare fremtiden.