Derfor står vi sammen om mændenes dag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I dag markeres Mændenes Internationale Dag. Ofte går dagen stille hen – som en parentes i kalenderen, måske omgivet af latter eller skepsis, for nogle måske ligefrem en provokation. For hvorfor egentlig markere en dag for mænd, når kvinders rettigheder og ligestilling stadig halter efter?

I Kvinderådet og i DareGender er vi ikke i tvivl. Arbejdet for ligestilling og grundlæggende rettigheder er et samfundsanliggende, som går på tværs af køn, og som skal løses i fællesskab. Ønsker vi et samfund med reel ligestilling mellem kønnene og trivsel og frihed for alle, uanset køn, må vi se på udfordringerne sammen, kvinder, mænd og minoritetskøn i fællesskab.

Kvinderådet har nu igennem 126 år taget kampene for kvinders rettigheder og ligestilling, og det er en opgave, som vi bliver ved med at løfte, så længe kvinder ikke til fulde har lige rettigheder og ligestilling. Men at arbejde for kvinders rettigheder og ligestilling indebærer også at bakke op om gode organisationer og aktører, som arbejder for at styrke ligestilling for andre målgrupper end vores egen. Derfor deltager vi også i markeringen af Mændenes Internationale Dag.

Arbejdet for kvinders rettigheder står ikke i modsætning til arbejdet for mænds trivsel. Mange af de barrierer, der i dag hæmmer kvinders muligheder, udspringer nemlig af dybt rodfæstede uligheder i kønsroller og normer, som også begrænser mænd. Mænds sundhed halter, drenge klarer sig dårligere i skole og uddannelse, og alt for mange mænd kæmper med psykiske og sociale problemer, som samfundet stadig har for lidt fokus på.

Når vi ser nærmere på udfordringerne, træder nogle tydelige mønstre frem:

For det første: internalisering og individualisering. Mange drenge lærer tidligt, at de selv er skyld i det, hvis noget går galt – fordi de ikke er ”mand nok”. Influencere som Andrew Tate forstærker forestillingen om, at styrke handler om dominans og kontrol. Det kan være en motor for selvbebrejdelse og vrede blandt særligt unge mænd, ofte rettet mod både sig selv og kvinder. Men der findes ikke én rigtig måde at være mand på. Mændenes Internationale Dag kan åbne samtaler om maskulinitetens mange nuancer og skabe rum til alle mænd – uanset alder, baggrund, krop eller seksualitet.

For det andet: usund adfærd. Mange mænd vokser op med budskabet om, at de skal klare tingene selv. ”Den ensomme ulv” er en populær beskrivelse af en type af mand, som vi desværre ser mange mænd identificere sig med. For mange unge mænd kan frustrationer blive til selvskade eller destruktiv adfærd. Børns Vilkår har eksempelvis dokumenteret, hvordan unge mænd lader vreden gå ud over døre, vægge og sig selv. Og når de ikke føler sig gode nok, søger nogle mod fitnesscenteret – dels for at straffe kroppen, dels for at opnå et ofte uopnåeligt og helbredsskadeligt kropsideal. Bag den ydre styrke ligger ofte usikkerhed og skam.

For det tredje: reproduktion af normer. Hvis ingen bryder normerne, bliver de fastholdt. Når drenge ikke ser mænd tale åbent om tvivl og sårbarhed, lærer de, at det skal skjules. For mange drenge og mænd er der tabuer forbundet med at vise sårbarhed, bede om hjælp eller tale om svære følelser. Internationale undersøgelser viser, at unge mænd har svært ved at forene traditionelle forventninger med nutidens krav om åbenhed og samarbejde. Mændenes Internationale Dag er en anledning til dialog – til at bryde tabuer og skabe et sprog for mænds følelser, relationer og trivsel. Derved undgår vi at ende i en ond spiral, hvor manderollen bliver en snæver kasse, som få trives i og få tør træde ud af.

Og for det fjerde: biologiske forklaringsmodeller. Mange afviser mænds udfordringer med henvisning til biologi: ”Sådan er mænd.” På samme måde forklarer mange ulighederne mellem kønnene med henvisning til biologi. Biologiske forskelle findes, det er vi med på, men de kan ikke forklare alt. Når drenge i mindre grad trøstes i daginstitutioner og oftere irettesættes i skolen, handler det ikke om biologi, men om kultur. Og det er godt, for kultur kan vi ændre, når vi arbejder sammen om det.

Ligestilling handler ikke kun om kvinders og minoriteters frihed og rettigheder, men også om mænds. Arbejdet for ligestilling og rettigheder har grundlæggende fokus på, at alle mennesker uanset køn og andre forskelligheder skal have retten til at leve frie og trygge liv som de mennesker, vi er med følelser, identitet og behov for at være del af fællesskaber.

For at synliggøre ulighed kan man støde på den såkaldte priviligieøvelse – en øvelse, hvor deltagerne tager et skridt frem for hvert privilegie, de har. Måske burde vi vende øvelsen om – tage et skridt frem for hver sårbarhed, vi tør indrømme. Det kan skabe mere plads til det sårbare og nedbryde forestillingen om ”den privilegerede mand” og samtidig vise, at mange mænd – ligesom kvinder – også kæmper med usynlige forventninger.

Mændenes Internationale Dag er ikke en konkurrent til Kvindernes Internationale Kampdag. Den er et nødvendigt supplement – et rum for refleksion, dialog og fornyelse. En mulighed for at stå op for grundlæggende rettigheder og ligestilling uanset køn, en mulighed for at stå sammen og invitere alle uanset køn ind i ligestillingsprojektet.

DareGender og Kvinderådet skriver dette sammen, fordi vi ønsker at vise, at ligestilling kræver samtale og samarbejde på tværs af køn og organisationer. Når vi engagerer os i mænds udfordringer, er det, fordi vi ønsker at bygge bro, skabe forståelse og udvikle fælles løsninger.

Når vi tager mænds udfordringer alvorligt, skaber vi også et rum, hvor mænd kan sætte ord på oplevelser, der ofte forbliver usagte. Det giver mulighed for nye fællesskaber, hvor sårbarhed ikke tolkes som svaghed, men som et vigtigt skridt mod mere ligeværdige relationer og et stærkere samfundsfællesskab. Og det er netop vigtigt for os at tale ligestillingsarbejdet frem som et fælles anliggende.

At anerkende Mændenes Internationale Dag handler om at styrke ligestillingsarbejdet. Mærkedagen er en mulighed for at markere, at vi står sammen – og for at sætte nye standarder for, hvordan vi taler om køn og ligestilling.