Overfald og forrået debat: Det danske demokrati er i forfald

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kontroversielle emner, der splitter det danske samfund, trives i bedste velgående. Det ser vi ikke mindst i debatten om Israel-Palæstina-konflikten, hvor følelserne koger, og hvor aktivisme nogle gange bevæger sig ud over det demokratiske spillerum.

Senest oplevede Aarhus’ borgmester og socialdemokratisk folketingskandidat Anders Winnerskjold en voldsom episode under et kampagnebesøg i Bilka i Tilst.

Her blev han opsøgt af to mænd, der ville diskutere Israel-Palæstina-konflikten, mens de filmede ham – både åbent og skjult. Ifølge borgmesteren gik mændene frem på en aggressiv og truende måde, der fik ham til at søge beskyttelse i et aflåst lokale, indtil politiet kom ham til undsætning. Hændelsen efterlod ham chokeret og rystet – og med god grund.

For det er dybt bekymrende, at en folkevalgt i et demokratisk land ikke kan føre valgkamp uden frygt for at blive konfronteret på truende vis.

Samtidig oplever vi i Folketinget en forråelse i den politiske debat. Radikale Venstre og Dansk Folkeparti ligger i åben konflikt, hvor retssager, politianmeldelser og offentlige beskyldninger er blevet en del af det politiske spil. Radikale Venstre skrev endda på deres officielle Facebook-side: »Nu skal sagsanlæg og retssager åbenbart være en del af prisen, når man tager kampen op mod Messerschmidt og det yderste højre.«

Det er tåbeligt fra begge parter – og skadeligt for tilliden til demokratiet. For demokratiet bygger netop på, at der skal være plads til uenighed. Vi kan være stærkt uenige, ja, endda forargede over andres holdninger, men vi må stadig acceptere, at de eksisterer.

Jeg er selv dybt uenig i Dansk Folkepartis idéer om “remigration” og meget af deres udlændingepolitik. Men jeg mener samtidig, at de har ret til at udtrykke deres synspunkter og blive repræsenteret i et repræsentativt demokrati. Når man forsøger at lukke munden på dem, man ikke bryder sig om, bevæger man sig væk fra det demokratiske ideal.

Som kommende samfundsfagslærer ser jeg det som en vigtig opgave at lære eleverne netop dét: at man kan være uenige uden at være fjender. At man kan lytte, udfordre og argumentere – uden at råbe, true eller udskamme. Det er helt afgørende for den demokratiske samtale, at unge mennesker lærer at respektere andres ret til at mene noget andet.

Selvfølgelig er der en grænse. Nogle holdninger er direkte anti-demokratiske og skadelige for samfundet. Men netop derfor skal de italesættes, ikke ties ihjel. Ellers risikerer vi, at de vokser i skyggerne – uden at blive udfordret.

Her er det nyttigt at huske på Overton-vinduet – altså rammen for, hvilke holdninger der anses som acceptable i et samfund. Når unge bevæger sig uden for dette vindue, er det ikke læreren eller samfundet, der skal lukke det, men derimod udvide forståelsen gennem dialog, oplysning og debat.

For uden samtale og respekt for uenighed – ja, så er demokratiet for alvor i forfald.