Jeg er ikke ung. Jeg er socialist og (også) en smule irriteret

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære Selma fra KU, der er ung og borgerlig. Og en smule irriteret, skrev du i JP forleden. Jeg er sandsynligvis ca. det dobbelte af din alder og næsten så langt væk fra KU, som man kan komme, men jeg er ikke medlem af noget parti. Jeg stemmer på et parti og har gjort det konsekvent i alle folketings- og kommunalvalg, siden jeg fyldte 18. Ikke fordi jeg er enig i alt, hvad det parti kommer med, men fordi den overordnede linje flugter med, hvad jeg har af personlige værdier. Og hvad er så de værdier? Jeg går ind for kapitalistisk socialisme. Demokratisk socialisme.

Hov? Hvordan kan en socialist gå ind for kapitalisme og demokrati? Er socialister ikke imod kapitalisme? Hvordan kan du som socialist gå ind for et system, der ifølge jer selv udsulter arbejdsklassen til fordel for profit? Det modsiger vel sig selv? At gå helhjertet ind for et system, jeg burde være imod, når jeg er erklæret socialist? Så burde jeg da være blå?

Jeg lever selv med fordomme, bare med modsat fortegn. Det er ærgerligt, når nu man selv har en anden opfattelse af, hvilket slags menneske man er. Du oplever, at det ikke er »acceptabelt« at være højreorienteret.

Jeg skal så sige, at jeg tilsvarende oplever, at det heller ikke er acceptabelt at være venstreorienteret. Ja, ifølge Henrik Dahl fra Liberal Alliance er venstrefløjen nærmest the enemy within. Tom Jensen fra Berlingske virker nærmest skræmt over, at en demokratisk socialist kan blive borgmester i kapitalismens højborg i USA, og at det samme kan ske i København.

Du sidder vel også nærmest og skælver over udsigten til, at Danmarks hovedstad falder i hænderne på de ”onde” og anti-kapitalistiske venstrefløjspartier?

Pointen er, at skræmmebilleder eksisterer i begge lejre. Hvis jeg dukkede op til et KU-arrangement som erklæret socialist, vil jeg forestille mig, at nogen vil have deres fordomme om mig og den fløj, jeg repræsenterer.

I ville nok tro, at jeg er en woke type, der tror, at verden går under i morgen pga. klimaforandringer, og at jeg er så ”misundelig” over, at folk er rige, at jeg vil brandbeskatte dem fra hus og (flere) hjem. Ingen af delene er rigtige.

Jeg vil ikke sidde her og belære dig om ”bjælken i eget øje”, men min oplevelse er, at der er mindst lige så stor modvilje mod venstrefløjen fra den borgerlige side som omvendt.

Når du f.eks. sætter citationstegn ved »god og from«, så vil jeg mene, at du støver den gamle borgerlige traver af om, at venstrefløjen har taget patent på ”godhed”.

Det kan der måske være noget om, men i den sidste ende kunne jeg pudse en anden gammel borgerlig sang af: at det for mig virker lidt som en påtaget offerrolle, hvor samfundet skal have ondt af folk som dig, som jer, der bliver trynet af ”de gode og fromme”, selv om du rent faktisk har det ret nemt i dagens Danmark efter min mening. Også takket være de ”bløde værdier”.

Hvis det irriterer dig, at jeg bliver irriteret over, at endnu en borgerlig smider det offerkort, så beklager jeg, men jeg har mindst lige så meget ret til at blive irriteret som du. Jeg og andre venstreorienterede bliver også sat i bås af de borgerlige. Og vi udgør ligesom jeres side ca. halvdelen af befolkningen.

Der foregår en voldsom stigmatisering i samfundet for øjeblikket, og den går altså begge veje. Så jeg er også irriteret. Men har et håb om, at vi en dag kan nærme os hinanden i stedet for at grave skyttegrave. For jeg vil ligesom dig passe på vores herlige land. Også selv om jeg er en (smadret) socialist.