Unge tvivler på, at de kan flytte noget med deres stemme. Det er en trussel mod demokratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er ikke længe siden, at ord som »hybridkrig«, »dronemur« og »gps-jamming« ville få de fleste til at tænke på dystopiske sci-fi-serier. Nu er det blevet hverdagssprog.

Truslen er rykket tættere på – og det stiller krav til os alle. Ikke kun til oprustningen af Forsvaret, men også til fællesskabet. Oprustningen af den fælles forståelse og den demokratiske debat – hele vejen fra kommunal- og regionsvalget til de geopolitiske diskussioner på verdensscenen.

Vi har brug for unge, der tør tage del i samtalen i alle politiske arenaer – og får plads til det. Unge, der tror på, at ens stemme betyder noget. Men sådan er det desværre ikke i dag.

Sidste år viste Dansk Ungdoms Fællesråds Demokratianalyse, at knap hver anden ung mellem 16 og 26 år oplever at have lav demokratisk selvtillid. At ens stemme ikke er værd at lytte til. Og det bliver endnu værre, når man dykker ned i unges uddannelsesbaggrunde. I bunden ligger unge med en erhvervsfaglig baggrund, hvor kun omkring hver fjerde føler, at man forstår og kan bidrage meningsfuldt til den politiske debat. Det er ikke bare tal. Det er en advarsel om, at demokratiet ikke opleves som tilgængeligt for en stor gruppe unge, men som noget, der sker for andre – et sted langt væk.

Og det bliver ikke meget bedre, når man ser på andelen af unge, der ender med at blive valgt ind. Ved det seneste kommunalvalg i 2021 blev der kun valgt 6 pct. ind, som var under 30 år. Til trods for antallet af stemmeberettigede i målgruppen var 20 pct., viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet. Det vil altså sige, at unge er voldsomt underrepræsenterede i vores demokrati.

Det er en alarmerende udvikling, som kalder på handling, hvilket vi i DUF og TEKNIQ nu vil stå sammen om at præge. Formålet er enkelt: at styrke unges tro på, at man har noget at bidrage med i samfundsdebatten. At ens holdning er vigtig.

Siden 1940 har DUF kæmpet for, at unge får rum til at genvinde demokratiet for hver ny generation, som Hal Koch sagde det – med dialog, frivillighed og indflydelse som kerneværdier. DUF blev stiftet som et værn mod nazismen. I dag ser vi andre former for trusler – og igen er det vigtigt, at unge bliver medskabere ikke bare af fremtidens demokrati, men også nutidens.

Vi er nødt til at ændre billedet af, hvem der har ret til at deltage. Demokratiet skal ikke kræve en særlig uddannelse, en særlig måde at tale på eller en bestemt vej gennem livet. Det skal kunne rumme alle – også dem, der har valgt at bruge deres hænder og hoved til at bygge og reparere.

Når vi styrker unges demokratiske selvtillid og tro på demokratiet, styrker vi hele samfundet. Derfor handler det ikke om at overbevise unge om, hvad man skal mene – men om at vise, at det betyder noget at engagere sig i demokratiet og demokratiske fællesskaber.

Det er nemt at tale om unges fravær i demokratiet. Men det er langt vigtigere at spørge, hvordan vi inviterer indenfor. Vi mener, at det bedste middel er demokratiske, forpligtende fællesskaber – at vi mødes på tværs. Både af generationer, men også af andre forskelle. Det gælder både på uddannelsesinstitutionerne til arbejdspladserne, ved middagsbordene, men særligt i foreningslivet.

For fremtiden kræver unge, der har fået rum og plads til at vokse af ansvar, men som samtidig får erfaringer med at blive stående, når den demokratiske øvelse bliver svær. Netop de to ting oplever man i foreningslivet.

Men det kræver også, at vi som samfund giver unge modet og pladsen til at deltage og få indflydelse. Et oplagt sted at starte er det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november.