Det er ikke rimeligt at lægge landbruget for had

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Landbruget er underlagt en dyrevelfærdslov, som Naturstyrelsen ikke er underlagt. Efter dommen mod Naturstyrelsen skaffede Naturstyrelsen sig en dispensation, så de ikke er underlagt samme regler for dyrevelfærd som landmanden.

Naturstyrelsen kan derfor bare lade dyrene dø af sult eller af at spise brak, giftig engbrandbæger, bregne eller andet.

Hvem betaler for nye dyr, advokat og bøde, når Naturstyrelsen vanrøgter kreaturer – det gør skatteborgerne. Hvem betaler nye dyr, advokat og bøde, hvis landmanden vanrøgter kreaturer – det gør landmanden selv.

Landbruget har derfor udgifter til dagligt tilsyn med kreaturer, dyrlæge, klovbeskæring, medicin etc. En landmand skal leve af det, derfor vil han altid behandle sine dyr godt. Landmanden betaler selv alle udgifter.

Når landmanden laver landbrugsprodukter, så får vi mad på bordet. Når Naturstyrelsen sætter kreaturer ud, så får vi trampet den natur ned, vi alle er afhængige af. Kreaturer i rewilding er bare værktøjer.

Der er altså milevid forskel på landmandens betingelser og Naturstyrelsens betingelser for at holde kreaturer. Der er med andre ord ikke lighed for loven.

Staten tvinger nu landmanden til at forgifte køerne med bovaer. Bovaer har indflydelse på koens helbred, så den spiser mindre og leverer mindre mælk. Det er bevist, at bovaer gør, at der er mindre metanudledning fra køerne.

Men det er ikke undersøgt, hvilken effekt det har på os mennesker, at vi indtager mælkeprodukter og kød fra dyr, der har fået bovaer. Landbruget bebrejdes brugen af gift – men staten tvinger samtidig giften ind i vore fødevarer. Gravide og små børn drikker denne mælk – uden at nogen kender langtidsvirkningen – og der er ingen information på mælkekartonen.

Samtidig sætter staten op mod 300.000 kreaturer ud i såkaldt naturpleje – og de skal ikke have bovaer. Ja – man undrer sig.

På engarealer vælter gyvel, engbrandbæger og andre giftige planter frem. Det er planter, landmænd altid har sat en ære i at holde nede. Når staten fælder vore skove, så vælter den giftige bregne frem. De tætte skove har i århundreder sørget for at holde giftige planter nede. Men det nye natursyn gør, at der skal være lysåbne arealer – og på disse lysåbne arealer vælter bregnen frem.

Den skov, som vi i fremtiden giver vore børn at lege i, er en bregneskov. Bregnen er langt giftigere end pesticider brugt i landbruget. Så staten er faktisk værre end landbruget til at fylde os alle med giftstoffer ?

Hvad der måske vil interessere biologerne, er, at biodiversiteten er reduceret i naturen, hvor ørnebregnen vokser, for den lukker af for alt lys til jorden. Ligesom skoven gjorde. Men skoven skulle væltes for at give lys. Og samtidig med at skoven væltede, forsvandt dyrelivet. Altså endnu ringere biodiversitet.

Burde staten stoppe med bovaer og lade være med at give køerne flere lidelser? Burde vi bruge alle de penge, der ofres på biodiversitet og bovaer, på at give bedre velfærd til alle dyr i landbruget ?

Burde vi spare dyrene i Naturstyrelsens rewilding for flere lidelser og overlade ansvaret til en landmand, der ved, hvordan dyr skal behandles? Burde vi lade de vilde dyr have deres natur i fred – uden kreaturer?