Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Vi skal slå hjernen til igen

Kunstig intelligens gør mange ting lettere. Men det er ikke lettere i længden, for det sløver os.

Sigrid Øhlenschlæger NielsenGymnasieelev, Silkeborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Noget har ændret sig på de danske gymnasier – ja, faktisk på alle uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Elever og lærere har fået et nyt værktøj, som bruges flittigt til alt og på alle mulige tidspunkter: ChatGPT, DeepSeek, Copilot.

Uanset hvilken sprogmodel vi bruger, er det med samme hensigt: at gøre livet nemmere. At gøre studiet nemmere. Og nemmere bliver det. Vi spørger “chat” om alt, fra resuméer af tekster, hjælp til matematik – ja, de skriver endda vores opgave for os.

Det er jo vidunderligt. Vi behøver ikke engang at tænke selv længere!

Hvis du spørger mig, er netop dette problemet. Sprogmodeller er en ulv i fåreklæder, der gør livet nemmere på kort sigt og kan skrive alle dine afleveringer på få sekunder.

Men hvis “chat” skriver dine opgaver, hvorfor går du så på en uddannelse? Fra et fagligt perspektiv er meningen med en uddannelse vel at blive klogere, på flere niveauer. Ikke bare at vide, at to plus to er fire.

Det handler også om at tænke kritisk, deltage i debatter og finde din egen stemme og ståsted. Vi skal kort sagt lære at tænke selv. At være kreative.

Men det er lidt svært, når vi allerede er stoppet med at tænke, før vi overhovedet er begyndt. At skrive en opgave handler ikke længere om at udfolde sine egne tanker og gå i dybden med et svært emne, det handler om at blive hurtigt færdig og helst uden fejl.

Det mest skræmmende er, at det ikke kun er os unge, der har slået hjernen fra. Det er også de ældre generationer, der (mis)bruger Copilot og ”chat” til alt mellem himmel og jord.

Det er et problem, der trækker alle generationer, nuværende og kommende, mod et sort hul af uvidenhed og sjælløshed.

Hvis vi vil opretholde den kreativitet og nytænkning, der skubber vores samfund fremad, skal vi befri os selv fra sprogmodeller, før de fuldkomment pacificerer os og vores evne til at udvikle idéer.

Det er selvfølgelig svært at skaffe sig af med dem fra den ene dag til en anden, så betragt nærmere dette som en opfordring. Til at gøre uddannelsen lidt ”svær” igen. Til at slå hjernen til og finde kreativiteten frem.