Fri mig for din præstebelæring, Marie Høgh

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For et par uger siden havde sognepræst Marie Høgh en kommentar i JP om kvinders rolle i samfundet og i familierne. Hun gav udtryk for nogle synspunkter, som selv Ulla Dahlerup ville have været misundelig på i sin storhedstid som rødstrømpe over alle rødstrømperne.

Da det ikke som sådan vedrørte mig personligt, valgte jeg at trække lidt overbærende på skuldrene. 8/11 er der så udgået en ny prædiken fra pastor Høgh, som fremkalder dårlige minder om personlig udskamning. Dengang for længe siden handlede det om, at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen mente, at Dansk Folkeparti og deres vælgere ikke var stuerene og heller aldrig blev det. Det ville forfatteren Carsten Jensen gerne overtrumfe og fulgte op med at udtale, at Dansk Folkepartis vælgere var en slimet sekt af skimlede kældermennesker. Tak for kaffe for en svada. Jeg overvejede en kort stund at opsøge en psykolog, men i betragtning af afsenderne fandt jeg det dog ikke nødvendigt.

Sandelig om man så ikke skulle opleve udskamningen endnu en gang helt uden filter og så fra en herrens udsendte. Marie Høgh mener, at DF går efter vælgere i den allerdybeste kælder. Helt dernede, hvor der ikke kan blive mere skimlet. Endnu en gang har jeg overvejet eventuelle konsekvenser. Et planlagt besøg i kirken ved juletid er skrinlagt.

Jeg vil ikke risikere at blive sendt hjem fra julehyggen med besked om at fortrække til min dybe kælder. Og guderne må vide, hvad man eller kunne blive udsat for. Måske skal vi bede en bøn for SVM-regeringen eller andre af præstens eventuelle præferencer.

Hvis jeg vil høre politiske synspunkter, ser jeg ”Besserwisserne” eller tirsdagsanalysen. Jeg kan godt undvære analyser fra både biskopper og præster.