Jeg er ung og borgerlig – og en smule irriteret

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Er du i Konservativ Ungdom? Er de ikke racister?«

Nej, det er vi ikke. Som KU’er er jeg heller ikke Trump-fan eller homofob. Jeg vil tværtimod gå så langt som at sige, at jeg går ind for ligestilling, og at vi skal have en velfærdsstat! Ja, så rødt kan det virkelig blive!

At være ung og borgerlig er forbundet med mange associationer. Og meget populær er den, hvor vi fra den blå fløj ender med horn på hver side af hovedet og en trefork i hånden.

Jeg ser ofte en tendens til, at jo mere venstreorienteret man er, jo mere ”god og from” er man. Min oplevelse er, at der ofte bliver rynket på næsen, når jeg fortæller mit politiske ståsted. Det er sært, da ca. halvdelen af danskerne faktisk stemmer blåt. Hvordan kan det egentlig være, at vi i et demokrati som det danske, et samfund, hvor vi ude i verden netop er kendt for vores tolerance, alligevel er lykkedes med at skabe et miljø, hvor det at være højreorienteret bliver set som værende mindre acceptabelt?

Det danske samfund er i høj grad blevet udråbt som værende noget specielt grundet vores venstreorienterede værdier som f.eks. den skandinaviske velfærdsmodel og vores miljø- og skolepolitik. Det er ”bløde værdier”, som er gode til at vinde danskernes hjerte, når vi diskuterer alt fra konflikten i Gaza til Lone, der ikke fik sin førtidspension.

De ”hårde værdier”, som vi finder i de borgerliges mærkesager, er måske ikke, hvad der fylder mest på sociale medier eller omkring spisebordet, men ikke desto mindre er de lige så vigtige. Det var f.eks. de borgerlige værdier, der fik os økonomisk på rette kurs tilbage i 1982 med fastkurspolitikken, det var en konsekvent retspolitik, der indførte bandepakkerne, og det var ikke mindst De Konservative, der i 2016 kæmpede for flere F-35-kampfly og flere penge til Forsvaret, da de fleste partier ikke gjorde.

For mig handler det at være ung og borgerlig om at bevare det Danmark, jeg kender til og holder af. Om at leve i et trygt samfund, hvor staten ikke sætter begrænsninger, men giver muligheder. Ikke at være i stand til noget så demokratisk som at kunne se nuancer og have respekt for hinanden på tværs af fløje og ideologier ødelægger den gode diskussion.

Og bare lige for at få det på det rene: Nej, jeg er ikke ultraortodoks religiøs, republikaner, EU-modstander, klimasvin eller for den sags skyld racist. Jeg er konservativ og demokrat. Så skulle vi ikke tage og snakke om de værdier i stedet?