Vi lærer for at bestå, ikke for at forstå
Hvis gymnasiet fortsætter som nu, får vi ikke kloge studenter, kun udmattede unge, der har lært, at stress er en del af det hele.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg går i 3. g, og jeg er træt. Ikke bare træt af afleveringer, men træt af hele systemet.
Gymnasiet handler ikke længere om at lære, men om at nå deadlines. Vi løber fra det ene emne til det næste, afleverer opgaver, vi knap selv forstår, og mange håber bare, at læreren ikke opdager, at halvdelen af opgaven blev skrevet med hjælp fra ChatGPT klokken 23:57.
Det er ikke, fordi vi ikke vil lære, vi vil bare kunne følge med.
Tempoet er skruet så højt op, at der ikke er plads til fordybelse. Alt handler om karakterer, deadlines og eksamener. Mange lærer kun til prøven og glemmer det hele ugen efter.
Gymnasiet skulle forestille at være et sted, hvor vi blev klogere. Men lige nu føles det mere som et sted, hvor vi bliver trænet i at klare pres. Når læring kun handler om karakterer, mister den sin mening.
Vi lærer ikke for at forstå, men for at bestå. Og prisen er høj. Stress, præstationspres og dårligt selvværd rammer hårdt.
Jeg har venner, der bryder sammen over en dårlig karakter eller springer søvn over for at nå en aflevering. Det er ikke sundt. Samtidig taber samfundet også på det. Vi skal være fremtidens læger, lærere, ingeniører, men hvordan skal vi skabe et klogt og nysgerrigt samfund, hvis vi allerede nu lærer, at læring handler om karakterer og ikke om nysgerrighed og forståelse?
Vi har brug for et gymnasium med tid til at tænke. Færre overfladiske afleveringer, mere fordybelse. Mindre fokus på karakterer og mere på, hvordan man faktisk lærer noget.
Lærerne bør tale med os om, at det ikke kun handler om, hvor meget vi kan nå, men om hvordan vi når det. Vi skal væk fra idéen om, at travlhed er det samme som faglighed. At forstå noget tager tid, og at det ikke burde føles som et luksusproblem at få lov til at lære i ro og fred.
Hvis gymnasiet fortsætter som nu, får vi ikke kloge studenter, kun udmattede unge, der allerede har lært, at hastværk og stress er en del af pakken. Men læring burde ikke handle om at ”overleve”. Det burde handle om at forstå.