Rosenkrantz-Theils hykleriske valgløfter vil øge geografisk ulighed
Pernille Rosenkrantz-Theil lover velfærdsudvidelser i Københavns Kommune. Det vil skubbe til uligheden mellem provins og hovedstad – stik imod Socialdemokratiets eget partiprogram.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I bytte for overborgmesterposten lover Pernille Rosenkrantz-Theil store velfærdsudvidelser til københavnerne. Vuggestuer og børnehaver skal gøres gratis, og pædagoger på ladcykler skal fragte børn til institutionen om morgenen. Men hendes visioner for hovedstadens velfærdsydelser er tørlagt for geografisk lighedstænkning. Selv i kommunalpolitik er det et problem. Og så er det socialdemokratisk hykleri.
For hvad betyder det for vores lille land, hvis København – og kun København – får flotte og konkrete udvidelser af den offentlige velfærd? I de landsdele, hvor den velstandsmæssige afstand til hovedstaden allerede er voksende, vil deciderede velfærdsudvidelser i Københavns Kommune skubbe til uligheden. I 2023 var den økonomiske vækst i Region Hovedstaden 10 gange større end i resten af landet. Nye tal viser, at fordelingen i 2024 ikke var meget anderledes.
Den økonomiske vækst er ingen fuldstændig markør for geografisk ulighed, som også handler om muligheder, arbejdspladser og velfærd. Netop de områdebestemte velfærdsydelser, som Rosenkrantz-Theil foreslår, er meget interessante. For hvis københavnerne får gratis børneinstitutioner, mens sønderjyderne må undvære, har man fat i en reel ulighed. Den retfærdige indvending er, at kommunalpolitik bør føres for kommunens indbyggere. Og når Københavns Kommune selv vil betale gildet, hvad er så problemet?
Store velfærdsudvidelser i Københavns Kommune er et problem, fordi København ikke er en isoleret ø. Den politik, som føres i Danmarks mest folkerige kommune, har konsekvenser i resten af landet. Velfærdsudvidelserne, som Rosenkrantz-Theil foreslår, vil i provinskommunerne mærkes som ulighed. Læg dertil, at man i det socialdemokratiske partiprogram sværger til at bekæmpe forskelle i velfærd mellem land og by. Så virker det hyklerisk, når Rosenkrantz-Theil foreslår kommunalpolitik, som skubber til selvsamme forskel.
Nok kan man ikke løse Danmarks centraliseringsproblemer fra Københavns Rådhus. Men man kan lade være med at hælde benzin på bålet – stik imod sit eget partiprogram.