Systemet gør de syge mere syge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I 2020 blev jeg indlagt med et alvorligt covid-forløb. Jeg lå på intensiv, fik 17 liter ilt i timen og var afskåret fra mine børn – også min lille datter på blot to måneder. Jeg vidste ikke, om jeg nogensinde ville komme hjem igen.

Da jeg endelig kom hjem, begyndte et langt sygdomsforløb med svære senfølger: voldsom træthed, angst, nedsat immunforsvar og kognitive problemer. Jeg blev udredt utallige gange, mens lægerne stadig forsøgte at forstå senfølgerne. Jeg havde en læge, der dengang kæmpede for mig – og en læge, der stadig gør.

Alligevel står jeg nu, fem år senere, over for en raskmelding fra Glostrup Jobcenter. På trods af lægelig dokumentation for, at min arbejdsevne fortsat er alvorligt nedsat.

Jeg er langtfra alene. Rundtomkring i Danmark sidder syge borgere med cancer, hjernesygdomme og alvorlige lidelser, som presses til møder, aktivering og raskmeldinger – alt imens helbredet brydes ned yderligere. Jobcentrenes logik synes ofte at være, at borgeren hellere må raskmeldes én gang for meget end én gang for lidt.

I Danmark siger vi, at vi har et velfærdssystem, der passer på dem, der bliver syge. Men virkeligheden i mange kommuners jobcentre viser desværre noget andet.

Som sygemeldt borger bliver man ofte mødt med krav om mødepligt, kontrol og aktiviteter, længe før kroppen eller psyken er klar.

Selv når lægen vurderer, at man har brug for ro og restitution, forventes det, at man stiller op til samtaler i jobcenteret – eller risikerer at miste sine sygedagpenge.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har selv udtalt: »Vores beskæftigelsessystem har over årtier vokset sig til et tyranni af regler, kontrol og mistænkeliggørelse.«

Og hun har ret. For mange oplever, at systemet ikke lytter til lægernes vurderinger – og at der fokuseres mere på kontrol end på helbredelse.

Nick Zimmermann (DF) udtrykte det sådan: »Alt for mange danskere bliver i dag kastet rundt i forskellige kommunale systemer, som de har svært ved at forstå.«

Disse ord rammer præcist det, mange sygemeldte oplever: at blive kastebold mellem læge, jobcenter og kommune – uden nogen, der reelt tager ansvar for at skabe sammenhæng og tryghed.

En undersøgelse fra Psykiatrifonden og SIND viste, at 7 af 10 sygemeldte borgere oplever, at mødet med jobcentret forværrer deres psykiske helbred og livskvalitet.

Når borgere skal møde op, selv under antibiotikabehandling, operation eller psykisk krise, er der ikke tale om støtte – men om pres. Når lægeattester bliver ignoreret, handler det ikke længere om helbred, men om systemtænkning.

Vi har brug for et menneskeligt system. Et system, der ser borgeren, ikke bare sagen. Et system, hvor lægens vurdering vægter højere end en fast regel. Et system, hvor restitutionstid bliver respekteret, og hvor det at være syg ikke bliver til en kamp mod kommunen.

Hvis politikerne virkelig vil gøre op med »tyranniet af regler og mistænkeliggørelse«, skal de starte dér, hvor de syge bliver mødt: i jobcentrene.

For først der kan vi begynde at tale om værdighed, tillid og menneskelighed i velfærdssystemet.

Jeg mener, det er på tide, at vi ser kritisk på, hvordan sygemeldte behandles i Danmark. Vi har brug for et system, der ser mennesket før reglen – og som tør give de syge den ro, de har brug for, for at kunne blive raske.

Nok er nok. For mig – og for alle de andre, der er blevet gjort mere syge af at blive kaldt raske.