Er det slut med humaniora i Danmark?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Igen er det de humanistiske og kulturelle uddannelser, der rammes, når sparekniven svinges over universiteterne.

Denne gang foreslås det, at Aalborg Universitet lukker en række af de mest tværfaglige og fremtidsorienterede uddannelser, blandt andet informationsvidenskab, interaktive digitale medier, oplevelsesdesign, musik og anvendt filosofi.

Begrundelsen er færre studerende, et behov for ”optimering” og et regneark, der ikke går op. Men har vi virkelig råd til at skære netop dér, nu hvor samfundet har allermest brug for indsigt, brobygning og kritisk tænkning?

I en tid, hvor vi har brug for tværfagligheden, og hvor det ikke bare er nok at kunne kode, men også forstå, hvem vi koder til. Hvor vi i den grad har brug for det, der samler os, og for den etiske refleksion.

I fremtiden vil AI formentlig overtage en lang række jobfunktioner, som i dag betjenes af mennesker, men der vil gå mange år, før AI bliver i stand til at løse konflikter og håndtere diplomatiske opgaver. Det er humanistiske kerneopgaver.

Hvordan møder vi som mennesker teknologien, hvordan husker vi at stille de spørgsmål, algoritmerne aldrig vil kunne, før vi udvikler de løsninger, ingeniørerne skal bygge til os, hvordan sikrer vi, at vi bygger teknologi til mennesker – og ikke bare for teknologiens skyld?

Det virker helt skørt, at musikuddannelsen risikerer at blive fjernet fra Nordjylland, netop som Aalborg Kommune satser på at blive europæisk kulturhovedstad.

I en tid, hvor vi netop har brug for det fællesskab, som musik og sang kan give os. På samme måde har vi brug for anvendt filosofi, der bygger bro mellem filosofien og praksis og bidrager med etisk refleksion i en tid med krig, klimakrise og teknologisk uvished – i øvrigt en uddannelse, der kun findes på Aalborg Universitet.

De humanistiske og kulturelle fag handler ikke bare om bongotrommer og modellervoks, og de er ikke bare ”nice to have”.

De er selve grundlaget for vores samfund og vores fællesskab, og det er ikke bare forfejlet at spare dem væk – det er farligt.

Universiteter skal selvfølgelig udvikle sig, og ikke alle uddannelser kan bevares. Men det her handler ikke kun om økonomi. Det handler om, hvad vi som samfund vælger at værdsætte.

Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi ønsker et kritisk, innovativt og kulturelt stærkt samfund – og samtidig afvikle netop de uddannelser, der gør det muligt.

I 2023 skrev dekanen for det Samfunds- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU – sammen med fire andre dekaner – rapporten ”Humaniora til tiden”. Her lød det: »Ny digital teknologi som f.eks. kunstig intelligens er en udfordring, hvor de humanistiske perspektiver kan bidrage og svare på komplekse spørgsmål.«

Det lyder flot. Men hvad er de ord værd, når man nu lukker de uddannelser, der netop repræsenterer de humanistiske perspektiver på teknologi?

Det må være muligt at prioritere anderledes, og vi kan ikke være bekendt at lade som om, at det bare er ”op til universiteterne”, når man reelt centralt fra skærer finansieringen væk.

Når politikerne trækker sig fra ansvaret for konsekvenserne af deres egne beslutninger, svigter de ikke bare uddannelserne – de svigter fremtiden og samfundets evne til at tænke, føle og forstå i dybden.