Kære Per Clausen, vi skal have meget mere ulighed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi hører ofte om, hvordan vi kan kigge hen over Atlanten og se, hvordan ulighed påvirker samfundet. Analfabetiske fentanyl-zombier, der ligger efterladt og fortabt på hvert et gadehjørne. Alt imens Joakim von And kan svømme rundt i sin formue. De amerikanske tilstande skal vi vel ikke have i Danmark? Nej, det skal vi selvfølgelig ikke.

Men ulighed i Danmark er slet ikke noget problem. Ulighed kommer ikke fra onde, begærlige narcissister, men er en naturlig effekt af den ekstreme rigdom, iværksættere skaber for vores samfund.

Den nobelprisvindende økonom William Nordhaus undersøgte, hvor meget profit amerikanske iværksættere kunne stikke i egen lomme, kontra hvor meget værdi deres produkt skabte for samfundet.

Ud fra 50 års statistik konkluderer William Nordhaus, at producenten selv kunne høste 2,2 pct. af den samfundsværdi, deres produkt skabte. 97,8 pct. af værdien gik altså til helt normale borgere som dig og mig, som nu kunne leve nemmere, længere eller bedre. Profit er nemlig ikke noget, man stjæler fra andre, men en lille del af den værdi, man har skabt for andre.

Den kæmpe samfundsgevinst, som rige erhvervsdrivende har skabt, har bl.a. medført, at ikke et eneste menneske i Danmark lever i materiel fattigdom.

Sofie, enlig mor fra Nørremarksvej i Tønder, skal ikke bekymre sig om, at hendes børn kan få aftensmad. Hun skal ikke bekymre sig om, at det skyller ned gennem taget, når det regner. Hun skal ikke bekymre sig om, at børnene kan komme i skole, når de bliver gamle nok. Sofie og hendes børn har en buffet af muligheder, som bliver rullet lige ud foran døren til deres lejlighed. Sofie kan kun leve, som hun kan, fordi vi er så megarige – fordi nogle mennesker har skabt vækst. Hvis vi straffer de rige mennesker, som skaber denne vækst, kommer det først og fremmest til at ramme Sofie.

Derfor er det ikke kun naturligt, at iværksættere høster pengepræmien, når de tager ekstreme risici ved at starte virksomheder – det er nødvendigt. For ellers så, når Sofie står klar med skeen, slikker sig om munden, fordi hun har glædet sig over den lækre duft fra buffeten, så er den tom.

Alle muligheder er væk. Alt, fordi nogle begærlige socialister syntes, at de lige skulle ”beskatte de rige”. I stedet fik de beskattet Sofies liv tomt for muligheder.

Tal fra Cepos viser, at de svageste 40 pct. er otte gange stærkere stillet end for 100 år siden. De er otte gange mere velstående end for 100 år siden. 90,2 pct. af denne stigning kommer fra økonomisk vækst. Resten fra omfordeling. Så når Per Clausen vil straffe dem, der skaber mest vækst, så er det Sofie, der står for skud. Det er nemlig de svageste, der får mest gavn af vækstens mirakel.

Når en virksomhed kan høste kæmpe overskud, er det, fordi en bred gruppe mennesker frivilligt har købt deres produkt, fordi det har kunnet give dem mest gavn. Gøre deres hverdag nemmere, billigere og bedre. Forbrugere, som Sofie har vurderet, at produktet har mere værdi end deres penge, og producenten mener, at pengene har mere værdi end produktet, ellers havde handlen ikke forekommet.

Profit er ikke givet, men noget, man gør sig fortjent til ved at skabe værdi for andre. Det er det smukke ved ulighed: Når en virksomhed tjener milliarder, gør de det udelukkende, fordi de har kunnet gøre alle os andre glade.

Så når Per Clausen vil skære vækstblomsten ned, så er det os helt normale mennesker, som nu ikke kan få pollen. For når iværksættere kan fremvise ekstremt overskud, er det i det store hele kun en lille gevinst, de får ud af at skabe ekstrem værdi for den brede befolkning. Vi burde alle takke rige iværksættere i stedet for at fordømme dem, for i sidste ende er det ikke virksomheden, der er den store vinder – det er dig, mig og Sofie.

Derfor skal vi have meget mere vækst, mange flere rige iværksættere, meget mere ulighed.