Skru ned for overgearet larm til håndbold
At se håndbold er blevet et inferno af larm.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvor var det behageligt at overvære håndboldkampen Norge-Danmark den 30. oktober. Ingen stadionspeaker på speed og ingen truthorn. Kun publikums glade råb, klap og opmuntring.
Bare det danske publikum ville droppe de larmende vuvuzelaer, så spillerne i stedet kan høre publikums støtte, og de omkringsiddende ikke får ødelagt hørelsen. Og bare Hernings stadionspeaker ville geare en anelse ned. Dertil kommer dj’en, som skal lære, at pausemusikken ikke skal fortsætte, når kampen er fløjtet i gang igen.
Det vil gøre håndbold-EM i januar betydelig rarere for alle, og spillerne kan bedre høre publikums opbakning.