Spørg ikke, hvad EU kan gøre for din virksomhed, men hvad din virksomhed kan gøre for EU

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For lidt mere end et år siden lød et klart wakeupcall til Europa. Mario Draghis nu verdensberømte rapport satte ord på en voksende bekymring: Hvis EU ikke tager aktivt ejerskab over digitaliseringen og erhvervslivets udvikling, risikerer vi at blive hægtet af det globale kapløb.

Draghis diagnose er, at selvom EU er en økonomisk sværvægter, kæmper vi med manglende agilitet og konkurrencekraft på flere parametre.

På områder som dataejerskab, kunstig intelligens, chipproduktion og adgang til teknologikritiske ressourcer er vi sårbare. Det er vi, fordi vi regner med andre landes villighed til at give os adgang til disse kritiske komponenter og teknologier.

Europa har længe haft en grundlæggende tro på, at handel skaber stabilitet. Men Draghi stillede det spørgsmål, vi har undgået: Hvad nu, hvis de lande, vi forlader os på, ikke vil handle med EU længere? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da Draghi for nylig gjorde etårsstatus på implementeringen af rapportens anbefalinger. Konklusionen var krystalklar: Det går for langsomt.

Men i stedet for at slå opgivende ud med armene og sige, at det globale tech- og konkurrencevæddeløb er tabt, opfordrede han til handling. Draghi pegede på tre afgørende vækstmotorer, Europa skal investere i: klima, digitalisering og sikkerhed.

Som leder i et dansk teleselskab ser jeg ikke Draghis opfordring som en henstilling til medlemslandene alene. Det er tydeligt, at erhvervslivet også skal tage ansvar. Politikerne kan mobilisere store visioner – mens vi i erhvervslivet kan handle hurtigt og konkret. Det samspil er en kæmpe styrke for begge parter.

Særligt inden for digitalisering og sikkerhed har vi som teleselskab en mulighed for at bidrage allerede nu. Vores netværk dækker 99 pct. af den danske befolkning, men det er ikke ensbetydende med, at det er godt nok. Teknologien udvikler sig konstant, og kravene til kapacitet og kvalitet stiger.

Derfor investerer vi løbende i at opgradere infrastrukturen – ikke bare for at følge med, men også for at drive udviklingen og digitaliseringen.

Sikkerhed er en anden nøglekomponent. Regeringens mål om øget digital suverænitet, som der blev afsat 80 mio. kr. til på finansloven, er et vigtigt skridt. Her kan vi spille en aktiv rolle. Det gælder især i forhold til de små og mellemstore virksomheder, hvor 35 pct. stadig mangler grundlæggende cybersikkerhed.

Når 95 pct. af alle landets virksomheder er SMV’er, har vi som teleselskab en mulighed for at lave et mærkbart bidrag til samfundets sikkerhed. Men hvis sikkerheden skal højnes, er det afgørende, at det sker på virksomhedernes præmisser. Sikkerhedsoptimering må ikke blive et åg.